Det blev ikke til knive eller andre dyre skins i denne omgang. Billede taget fra ohnePixel's stream tidligere på året.

Streamer taber mere end 850.000 kroner

Det var ikke en god investering at åbne kasser for streameren ohnePixel.

Omtrent 130.000 dollars eller 880.000 kroner blev til 27.000 kroner for ohnePixel.

Det skriver Dexerto, efter den kendte streamer holdt en stor kasseåbningsstream tidligere på ugen.

ohnePixel fik doneret en god blanding af kasser, sticker capsules og souvenir packages til en værdi af cirka 880.000, som han lovede at åbne på stream, og det gjorde tyskeren altså også.

Desværre for ham så han også pengene nærmest forsvinde ud i den blå luft, da de dyre kasser ikke gav noget stort udbytte, hvorfor ohnes tab var stort.

I et tweet fra Dexerto skriver nyhedssiden, at de skins og stickers, ohnePixel åbnede, havde en værdi på blot 27.000 kroner, hvilket altså svarer til, at streameren har lidt et nederlag på omtrent 853.000 kroner ved at åbne kasserne.

Selvom, at kasserne ikke blev den store succes, så kan det samme ikke siges for tyskerens stream, som ifølge Dexerto havde mere end 250.000 seere på én gang, mens ohnePixels gennemsnit på seere også lå på langt over 100.000.

#1(Med 10 svar)
9. juli 2023 kl. 13:00
Frankyou
Det er så klamt, at de sidder og gambler helt sygt foran alle. Det er én af de mest sindssyge ting i moderne tid, og ingen gør rigtigt noget ved det. Bindegale menneske.
#2(Med 2 svar)
9. juli 2023 kl. 13:22
ZaNwish
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Det er jo kun mange penge fordi marked er som det er. Havde Valve gjort som i f.eks. Valo hvor dine skins er "låst" så ville skins i cs jo ikke være så meget værd. Det kan jo også være folk tænker at nu har de set ohne åbne for næsten 1 mil og han fik for 27.000 så det er ret dumt. Men føler sku ikke man kan klandre Ohnepixel her. Han modtager det i donation og han bruger ALTID sine egne penge og ikke noget sponsorat fra andre gambling sider.
#4(Med 1 svar)
9. juli 2023 kl. 16:36
leandr
Selvfølgelig kan man klandre ohnePixel. Han promoverer gambling for blandt andet børn. Han er ikke tvunget til at gøre noget, så det er hans eget valg.
#6(Med 0 svar)
9. juli 2023 kl. 18:17
ZaNwish
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Jeg føler ikke det er så slemt som når folk har en eller anden promo kode eller når en streamer har slots kode. Han får jo ikke nogle til at logge ind på en eller anden hjemmeside men de kan derimod "nøjes" med at se på hans stream. Men vi kan jo også starte med at sige hvorfor spiller folk cs før de er fyldt 18 når det anbefales fra 18 år og op. Jeg føler bare han er en mere "clean" streamer end som mange andre.
#3(Med 2 svar)
9. juli 2023 kl. 16:34
leandr
Helt enig. Det så accepteret i samfundet også. Se alle de bettingreklamer der florerer. Hvis samfundet var bare nogenlunde moralsk, ville alt gambling være bandlyst. Der er desværre for mange penge i det. Penge overtrumfer værdier.
#7(Med 1 svar)
9. juli 2023 kl. 18:22
ZaNwish
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Men så kan vi jo også fjerne alkohol reklamer og slikreklamer på fjernsynet. Det er jo alle ting der skader folk/samfundet. Rofus gør det jo nemt for folk ikke og gamble hvis man selv kan erkende man har et problem. Ind i mellem bruger jeg selv rofus hvor jeg udelukker mig selv i 3 måneder. Jeg har aldrig gamblet på skins sider og det meste er jo lukket ned for os i Danmark.
#14(Med 0 svar)
15. juli 2023 kl. 15:48
leandr
Ja, fjern alkohol og slikreklamer.
#8(Med 3 svar)
10. juli 2023 kl. 10:37
JawBreaker
Han sad jo selv og sagde det er dumt at åbne kasser. Streamer som Ohne, Zipel mfl. gør det jo kun for underholdning og for at fortælle hvor dårlig en idé det er.
#10(Med 2 svar)
10. juli 2023 kl. 10:54
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Jeg tror (og håber) lidt, at du er ironisk.

Uanset, hvad de siger, så vil der sidde en sjæl eller to, som lader sig friste af de få gange, hvor de rammer et eller andet af en hvis værdi. Disclaimere er en fin ting, men i et tilfælde som det her, tror jeg ikke det er nok 🤷🏼‍♂️
#12(Med 1 svar)
10. juli 2023 kl. 14:17
JawBreaker
Så er det nok ikke deres skyld, altså streameren. Hvis man følger dem, så ved man hvor ofte og tit de siger at det at åbne kasser er en dum idé.

Du kan ikke redde alle.
#13(Med 0 svar)
10. juli 2023 kl. 14:57
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Selvfølgelig kan man ikke det. Men de folk, der lever af at levere den slags content, skal være deres ansvar bevidst. At drøne en ligegyldig disclaimer afsted, det forslår som en skrædder i helvede.

Jeg er ikke fortaler for et forbud. Men jeg synes godt, at vi kan tillade os at forlange mere af dem, som i et eller andet omfang glorificerer en adfærd, som er problematisk for rigtigt mange mennesker :)
#5(Med 2 svar)
9. juli 2023 kl. 17:01
Kristja
Sørgelig tendens at man kan tjene penge på, at promovere sådan noget skidt...
#9(Med 1 svar)
10. juli 2023 kl. 10:38
JawBreaker
Men du har ikke noget problem med at større dust2?
#11(Med 0 svar)
10. juli 2023 kl. 11:20
Kristja
Jeg støtter ikke dust2 ihvertfald ikke finansielt?
Og mig bekendt så reklamerer de da ikke med gambling 🤷🏻‍♂️
Hvis du hentyder til eoddset, så er der i den grad forskel på, at have en sponsor som har beskrevet 18+ Rofus spil med omtanke. Og så at kunne sidde som 10 årige og krudt penge af på at åbne kasser osv i spil :)
- edit. Der er jo også forskel på at bette, som kan være meget analytisk baseret. Kontra at spille hassard med dine penge på noget du slet ikke har indflydelse på, på nogen som helst måde.

Jeg synes begge ting er noget fanden har skabt, der er bare en væsentlig forskel hvis man skal se objektivt på det.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.