Astralis Talent til Gamebox Festival 2023.

Astralis Talent vinder online turnering

Ungarske DomiNation kunne ikke hamle op med de danske talenter.

Astralis Talent har tur i den for tiden.

I mandags stod det klart, at holdet havde vundet POWER Ligaens grundspil, og så sent som i går sikrede de sig en plads i slutspillet i CCT North Europe Series 5.

Og som om det ikke skulle være nok, så bliver Astralis Talent ved med at levere resultater.

Astralis Talent vandt her til aften Y-Games Pro Series 2023 efter at have slået det ungarske hold, DomiNation, 2-0 i finalen.

Aftenens finale startede ud på talenternes mappick, Inferno, hvor DomiNation kom bedst fra start og sikrede sig en føring på 6-9 til pausen.

I anden halvleg skruede Astralis Talent en tand op for niveauet, og her blev de unge danskere en alt for stor mundfuld for det ungarske hold, der måtte se sig slået med 16-11.

Kampens andet og potentielt sidste map var Mirage.

Mappet nåede ikke for alvor at blive spændende, før det var slut, da Astralis Talent kørte sine modstandere over og vandt kampen med cifrene 16-4.

Udover æren af at vinde turneringen vinder det danske hold, hvad der svarer til omkring 113 tusinde danske kroner.

Astralis Talent
2 - 0
DomiNation
Alle maps
Astralis Talent K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Kristoffer 'Kristou' Aamand 42 - 24 +18 88.9 76.6% 1.45
Danmark Andreas 'Xyp9x' Højsleth 39 - 19 +20 87.0 80.9% 1.40
Danmark Alexander 'br0' Bro 37 - 26 +11 90.0 80.9% 1.26
Danmark Patrick 'Patti' Larsen 31 - 31 +0 78.0 72.3% 1.13
Danmark Mikkel 'MistR' Thomsen 32 - 23 +9 65.6 70.2% 1.06
DomiNation K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Áron 'Aaron' Homoki 35 - 34 +1 99.0 66.0% 1.17
Jurus 'Kamion' Zsolt 30 - 34 -4 71.6 55.3% 0.93
Patrik 'bodito' Boda 24 - 38 -14 50.6 51.1% 0.65
Norbert 'msN' Török 21 - 40 -19 54.5 57.4% 0.64
András 'coolio' Fercsák 12 - 35 -23 32.6 48.9% 0.52
#1(Med 3 svar)
7. juni 2023 kl. 23:15
bat
Xyp 1. Astralis 0.

Wp Xyp.
#2(Med 2 svar)
7. juni 2023 kl. 23:36
V1cc0
Forkert:) de vandt cct, så 1-1
#3(Med 1 svar)
8. juni 2023 kl. 00:15
Hunt
gjorde talent holdet også, så 2-1?
#4(Med 0 svar)
8. juni 2023 kl. 00:19
V1cc0
ja uden xyp, så stadig 1-1
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.