
HEROIC MISSER FINALEN
Heroic misser finalen ved IEM Dallas 2023.
Det står klart efter de lørdag aften tabte til MOUZ med 2-1.
MOUZ løb med seriens første map efter en kraftpræstation fra det internationale holds ingame leader dexter. Han præsterede en imponerende rating på 1.82 rating på Vertigo med 28 kills og en ADR på 106.4.
Presset lå derfor på Heroic, da semifinalen fortsatte på Overpass. Danskerne skød sig i front med 10-5 på T-siden og sikrede sejren i 25. runde, hvorfor afgørelsen faldt på Ancient.
Her ødelagde MOUZ danskernes 100% winrate på mappet, da de tog sejren i 30. og sidste runde. cadiaN og co. må derfor tage til takke med en 3.-4.-plads ved IEM Dallas.
MOUZ snupper dermed den første plads videre til finalen, der skydes i gang søndag klokken 19:30 dansk tid.
Her møder de vinderen mellem karrigans FaZe og Snappis ENCE, der dyster i den sidste semifinale inden længe.
Semifinalen mellem FaZe og ENCE kan følges herunder.