Åben GOTV til Gamebox

Gamebox kommer til at have en åben GOTV, så eksterne streamere kan sidde derhjemme og sende kampene.

Du kan streame kampene til Gamebox.

Det danske LAN-event kommer nemlig til at have åben GOTV, hvorfor alle kan streame kampene, der bliver spillet.

Det står klart, efter det i går blev testet, hvor alt virkede, og derfor er Gamebox nu klar til at melde det ud offentligt.

Det kommer til at gælde både for Gamebox Invitational, men også for kvalifikationen, at alle kan streame de mange kampe.

Skulle du ønske at streame, er der dog nogle få krav, som skal overholdes.

Man skal nemlig have logoer af Gamebox' partnere på sit overlay, mens man heller ikke må streame den kamp, Gamebox selv vælger at streame på Twitch.

Yderligere informationer om krav kan findes på denne discord, hvor du får adgang til kanalen, når du beder om rollen som streamer.

Kvalifikationen skydes i gang klokken 19:00 i aften og forventes at slutte lørdag formiddag, mens Invitational starter klokken 14:00 lørdag.

#1(Med 0 svar)
26. maj 2023 kl. 14:07
brink
fedt :D
#2(Med 0 svar)
26. maj 2023 kl. 14:11
JakobHelms
Dejligt initiativ, og godt med åbenhed!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.