
Skuffet: "Generelt spiller vi uden selvtillid i dag"
Snappis ENCE er færdige i Paris, hvor de er blevet slået ud 1-3.
Dødsstødet blev leveret af NIP, som ganske komfortabelt vandt begge maps i mandagens åbningskamp, og spørger man Snappi, ved han godt allerede, hvad der går galt.
Vi spiller ikke vores A-game, og så taber vi 8/8 pistoler og andenrunder på vores sidste fire maps. Vi får ingen af de her selvtillidsrunder, vi får ingen af de lette runder og skal hele tiden kæmpe med lav økonomi.
På Ancient havde vi en forkert gameplan i dag. De havde lavet ændringer fra deres sidste kamp, og vi faldt lidt i ift. at prøve at ramme dem på sitesne, da de plejer at spille meget Mid og Cave, og det gjorde de ikke i dag. Kudos til dem for at ændre deres spillestil.
Vi fik nogle dårlige T-sider og generelt spiller vi uden selvtillid hele kampen, og derfor går det galt, fortæller en tydeligt skuffet Snappi til Dust2.dk efter nederlaget.
På første map skød ENCE sig til nul T-runder, mens det blot blev til tre af slagsen på Ancient.
Også det fortalte Snappi om, da Dust2.dk mødte IGL'en efter kampen.
På Mirage var vi bange for at spille. Vi taber pistolen og er bagud 11-7, og da vi når våbenrunderne er det som om, at folk er så lave på selvtillid, at de ikke går ud for hinanden. Nogle løber alene ind på de forskellige sites, nogle er bange for at peeke, så derfor bliver det noget rod.
Mens ENCE er ude af majoren, så er deres overmænd NIP fortsat med. Her har k0nfig og co. én kamp tilbage, som skal vindes, hvis de skal i slutspillet