HooXi og G2 gik ubesejret gennem Challengers Stage.

Heroic er HooXis største konkurrent

Hvis HooXi skulle G2s største konkurrent til at vinde major-titlen, er det uden tvivl landsmændene fra Heroic.

Det næstsidste stadie til majoren er blevet skudt fuld i gang, hvor hold som Heroic, Vitality og fnatic endelig kommer i aktion.

En af holdene, som ikke kvalifcerede sig direkte til Legends Stage gennem RMR-turneringerne, var G2.

HooXis tropper møder derfor en af de højerede seedede hold, og her venter ingen ringere end Vitality, som bliver en kamp, HooXi spår, bliver meget påvirket af, hvorvidt ZywOo dukker op på serveren eller ej.

"Det kommer som altid an på, hvilken dag ZywOo har"

Kl. 16:00 skydes G2 mod Vitality i gang.

Det er ingen hemmelighed, at HooXi forventer en hård kamp, hvor især ZywOos niveau kan komme til at blive afgørende for udfaldet.

Det er lidt hårdt første matchup, men det er nok en tæt kamp. Vi kan godt lide mange af de samme maps, så en bedst-ud-af-én kommer nok til at være på et map, som vi begge så godt kan lide. Og så kommer det som altid an på, hvilken dag Zywoo har, udtaler HooXi til Dust2.dk til Legends Stage-mediedagen i fredags.

Og det ikke er kun G2, der tænker og har det sådan, mener HooXi.

For, hvis ZywOo møder op på serveren, så får alle holdene i verden det svært, ligesom det er bedst-ud-af-én, hvorfor alt kan gå hen og ske.

Det tror jeg alle i hele verden har (det svært, red.), hvis han møder op, så er det ikke nemt. Men selvfølgelig er det ikke kun ham, for Spinx har også spillet godt på det sidste. Magisk har også været virkelig god. Og så er det en bedst-ud-af-én, så der kan ske mange ting.

Sådan forlyder det sig trods alt også i G2-lejren, at mere eller mindre alle spillerne kan være kampafgørende, om end det er m0NESY, jks eller en tredje.

Alle kan være kampafgørende på vores hold. Det føler jeg, at vi har bevist forskellige steder og turneringer, at det er lige meget, om det er m0NESY, jks, huNter-, NiKo. Hvem end det er, så kan alle være kampafgørende, bare vi møder op.

Igennem Challengers Stage var m0NESY den absolut bedste spiller, da den unge russer leverede en rating på 1,49 over fire maps.

Den 18-årige er derfor forventet til at blive kampafgørende, når det gælder nogle af verdens allerbedste hold i den resterende del af majoren.

Og som ingame leader gør HooXi ikke meget andet, end bare at slippe AWP'eren fri og lader ham gøre, hvad han føler for.

Vi behøver ikke gøre noget specielt med spillere som m0NESY. Det er mere bare at lade ham gøre, hvad han føler for. Han har en virkelig god initiation for spillet. Jeg kan ikke rigtig gøre noget for at hjælpe ham mekanisk, for han er allerede rimelig skarp på den front. Jeg forbereder bare, som jeg altid gør, og så fortæller jeg ham, hvad jeg tror, der vil virke for ham. Og så er det det, vi gør.'

"Seeding-systemet er pivelendigt"

Skulle G2 gå hen og tabe til Vitality, er der en lille chance for, at de møder taberen i kampen mellem Heroic og FaZe.

Det er dog ikke noget skrækscenarie, HooXi tænker for meget over, da han er ligeglad med, om de kvalificerer sig med 3-0 eller 3-2 - så længe de bare går videre.

Det er jo vigtigt (at få en god start, red.). Selvfølgelig er det vigtigt. Det vigtigste til sidst er jo bare, at man får tre sejre. Hvordan man gør det, det er jo lige meget, om du går 3-0, ligesom vi gjorde, eller om du går 3-2, ligesom Liquid gjorde. I sidste ende er det her seeding-system pivelendigt, så du møder jo bare tilfældige modstandere. Det er jo lige meget. Jeg er sådan set ligeglad med, om vi går 0-2 første dag eller 2-0, så længe vi har ender med at have tre sejre til sidst.

Ligesom mange af de andre spillere er HooXI ikke den største fan af seeding-systemet til majoren.

Også Vitalitys Magisk foreslog, at man fiksede problemet ved at seede på ny, når Legends Stage skydes i gang. Og det tror HooXi også kunne hjælpe.

Det vil i hvert fald hjælpe på det. Jeg ved ikke, om det vil være, at man nogensinde vil kunne fikse det, fordi i sidste ende fungerer det jo sådan, at hvis du er seed 1, og du vinder alle dine kampe, så bliver du slet ikke straffet, fordi du møder dårligere hold. Så du ender med ikke at være det bedste seed, selvom du vinder alle dine kampe og starter med at være seed 1. Jeg ved ikke, jeg synes systemet virker hullet på mange måder allerede, men det er ikke op til mig at finde ud af. Men i verdensranglisten synes jeg, at seeding vil i hvert fald hjælpe.

Som bekendt kommer G2-mandskabet i fuld fart direkte fra Challengers Stage efter at have gået 3-0 uden problemer.

I modsætning til mange af de andre tophold og forhåndsfavoritter har G2 ikke har lige så lang tid til at forberede sig på majoren, da en stor del af andre hold var direkte kvalificeret til Legends Stage gennem RMR-turneringerne.

Og det har både sine fordele og ulemper at starte i en af de to forskellige stadier, fortæller HooXi til Dust2.dk.

Jeg føler, at der er fordele og ulemper ved begge dele. I Flames startede vi med at være direkte i Legends Stage, og vi gik stadigvæk i slutspillet, og alt var fint. Det var ikke fordi, at vi havde nogle problemer med at starte ud. Jeg tænker også, at det bliver det samme igen. Jeg tror bare, at vi kommer til at møde op og spille god Counter-Strike, lige meget hvordan det er. Man kan da godt sige, at man lige får lov til at føle setupet og starte majoren, men på den anden side får du også lov til at gemme dine taktikker, hvis du er et Legends-hold, og man får flere træningsdage. Så både godt og skidt.

Derfor er Heroic en af favoritterne

Der var ingen tvivl i HooXis sind, da han blev spurgt ind til, hvem han mener er deres største udfordrer for major-titlen.

Heroic. Uden tvivl.

Er der nogen bestemt grund til, du siger dem?

Jeg føler bare, at den måde, de spiller Counter-Strike på, er meget metaen i øjeblikket, og den er unik. De har ikke noget svagt punkt, når det kommer til individuelle spillere, fordi deres AWP-spiller også er ingame leader. Han har selvfølgelig ikke en 1,30 eller 1,40 rating ligesom ZywOo, men han er ikke én, du bare kan køre på. Hvis Vitality har apEX, FaZe har karrigan, eller vi har mig, så har de ikke det svage punkt. Så ja, jeg vil sige Heroic, fortæller HooXi til Dust2.dk og fortsætter:

På en måde gør man det (fokuserer på bestemte spillere, red.). Jeg vil ikke sige, at man laver gameplanes omkring det, eller at man kører på dem. Men der er bare forskel på, om du har en ligesom mig, som løber meget ind først og ofrer sig, og så er det op til ens holdkammerater at skyde en ekstra hver runde. Eller om det er AWP-spilleren, som er ingame leaderen, og som har riflernes, som kan skyde fra lige godt fra sig. Det er fedt, at det er en stærk ting ved Heroic, som ikke ret mange andre holder.

"Vi har ikke tabt en kamp foran stort publikum endnu"

Siden HooXi blev hentet ind i varmen af G2, har de til gode at tabe en turnering foran et stort publikum.

Det er nemlig blevet til turneringssejre i Katowice og Abu Dhabi, siden den danske ingame leader blev hentet ind i varmen.

Og selvom HooXi og kompagni ikke spiller 100% op til deres niveau, regner han med, at det kommer gennem gruppespillet.

Ikke 100%, men det håbede jeg heller ikke, vi var. Jeg vil sige, at vi er omkring 90-95%, og jeg regner med, at vi får de sidste 5-10% i løbet af gruppespillet.

Jeg tror helt sikkert, at det er en fordel for os, at der er et stort publikum. Vi har ikke rigtig tabt en kamp foran et stort publikum endnu, så det tror jeg bare, der hjælper os.

Kl. 16:00 støder G2 sammen med Vitality. Du kan se kampen her.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.