
Meget svært at blive professionel
Chancen for at tjene en god løn som professionel CS:GO-spiller er meget lille, hvorfor det er vigtigt at have en nødplan, hvis karrieren ikke lykkes.
Det skriver Bubzkji på Twitter.
Den tidligere Astralis-spiller har opfordret sine fans til at undlade at lægge alle æg i én kurv, da sandsynligheden for at tjene gode penge af CS:GO er næsten ingen.
Danskeren har nemlig regnet ud, at sandsynligheden for at tjene en god løn ved at spille CS:GO er 0,0067%, hvis man regner ud fra 1,5 millioner aktive spillere, som der var i den seneste måned, da han skrev tweetet.
For at sætte det i perspektiv, er der måske 100 spillere i CS, der tjener en god løn ved at spille. I de sidste 30 dage var der 1,5 millioner spillere, hvilket betyder, at kun 0,0067% af spillerbasen var i stand til at tjene en god indkomst. (En god indkomst er selvfølgelig forskellig fra land til land)
Som en sjov sammenligning har man en større chance for at spille i den bedste engelske fodboldrække, da chancen for at spille i Premier League, ifølge Ball Athlete, er 0,012%.
Man vil også have en større chance for at åbne en kniv eller handsker i en kasse, da Tradeit.gg har regnet sig frem til, at chancen for dette er 0,26% pr. kasse.




















