
Movistar Riders skal 'down under'
Det bliver alligevel ikke i denne omgang, vi får TheMongolz i ilden til ESL Challenger i Melbourne senere denne måned.
Til gengæld træder Movistar Riders til og skal således duellere med blandt andre ECSTATIC om hæder, ære og præmiepuljen på godt 680.000 kroner.
Det har ESL annonceret torsdag formiddag.
Hvad der ligger til grund for, at det mongolske mandskab ikke skal spille turneringen alligevel, fremgår ikke, men det kan hænge sammen med turneringskalenderen for holdet.
I begyndelsen af april spillede de nemlig den asiatiske RMR-turnering i Mongoliets hovedstad Ulaanbaatar, og de har netop spillet IEM Rio i Brasilien. I begyndelsen af maj venter så majoren i Paris, hvor G2 er første modstander.
Dermed ville TheMongolz blot have lidt over en uge til både at rejse til Paris samt at forberede sig på majoren i byernes by.
ESL Challenger Melbourne afvikles i forbindelse med DreamHack-festivalen i den australske millionby. Danske ECSTATIC er havnet i gruppe med Complexity, Evil Geniuses' andethold og Grayhound.
Hele deltagerlisten er som følger:
Gruppe A:
-
Complexity
-
Grayhound
-
ECSTATIC
-
EG Black
Gruppe B:
-
Bad News Eagles
-
Movistar Riders
-
Rare Atom
-
Vertex