
Startproblemer for MOUZ: "Vi blev fanget off-guard, og det må bare ikke ske"
Det er lige på og hårdt i major-kvalifikationen.
Holdene starter med to bedst af en-kampe på førstedagen, og man kan derfor sætte sig hurtigt op til succes eller store problemer, alt efter hvordan den første spilledag går.
Og det var ikke nogen god start for MOUZ, som tabte 16-9 på Ancient til verdens nummer 42 - ukrainske B8.
Vi mødte MOUZ' danske coach, sycrone, i pressezonen efter kampen for at få trænerens oplevelse af kampen.
Det var ikke den start, vi havde ønsket. Vi har mange gode idéer og planer og forberedelse klar. Vi laver nogle små justeringer i vores taktikker, og vi ender bare med at spille lidt forbi hinanden, i forhold til hvad vi har aftalt. Nogle har en plan, og andre har en anden plan.
MOUZ kom godt fra start med en føring på 5-3, men så kom B8 stærkt tilbage. Her blev sycrone nødt til at rette spillet lidt til.
I løbet af kampen bliver vi enige om, at vi skal prøve at spille lidt mere standard og bare have gode reaktioner. Vi har får egentlig mange kills og entries på vores plays, men runderne falder fra hinanden.
Da vi kommer på T-siden, er der en runde, hvor vi får sitet. Vi tror egentlig, at vi har vundet runden og begynder lidt at starte på at snakke om næste runde allerede, og så laver de et late retake og vinder på det. Vi var lidt defeated på det tidspunkt.
Første spilledag kan være ubarmhjertig i RMR-turneringerne, men det er ingen undskyldning for sycrone, der mener spillerne har den fornødne erfaring.
Det er klart mit indtryk, at de var mere fokuserede, end vi var. Vi blev fanget lidt off-guard nogle gange, og det må bare ikke ske. Vi har været her før til RMR, og vi ved, hvor vigtigt det er at vinde åbningskampen. Nu må vi se, vi har jo stadig mange kampe at spille.
MOUZ' næste modstander er ikke kendt på nuværende tidspunkt.