Equip og Prosapia indtager en 7. plads i POWER Ligaen.

Equip svarer igen på alexsomfans udtalelse

Equip svarer igen og kalder CEPTER BITSKINS for et plejehjem.

POWER Ligaen er blot to spillerunder fra slutspillet, og de resterende kampe har derfor stor betydning for, om man spiller om en plads i slutspillet eller overlevelse.

Tre hold har mere eller mindre sikret sig en plads i slutspillet, men den afgørende fjerdepladsen er helt åben.

Selvom Equip og kompagni i øjeblikket indtager en 7. plads, sigter man selvfølgelig stadig efter slutspillet.

Vi sigter efter slutspillet. Jeg føler, vi har rykket os meget siden sidste sæson, og det har også kunne ses i vores spil i perioder, men vi lider stadig af ustabilitet.

Men hvis slutspillet skal blive til en realitet, kommer det ifølge den 19-årige ingame leader an på det spil, de lægger for dagen.

Jeg vil ubeskriveligt gerne i slutspillet, men det kommer an på det spil, vi lægger for de resterende spilledage. Hvis vi viser god figur og spiller vores CS, men alligevel ender i det grå felt, går det nok, fortæller Equip til Dust2.dk og understreger, at nedrykning vil være uacceptabelt:

Men at rykke ned ville være uacceptabelt og ikke på tale; vi hører til i ligaen.

På næste mandag venter Flames Ascent, MASONIC og Tricked, hvor der venter et bundopgør mellem det førstnævnte hold og Prosapia.

Flames Ascent endte i sidste sæson på en 3.-4. plads, men har ikke formået at leve op til denne sæsons forventninger, da man blot har fået tre point efter ni kampe.

Copenhagen Flames' akademiholds eneste sejr var over Prosapia, men Equip er tydelig; det kommer ikke til at ske igen, at de taber til dem.

Vi er Flames Ascent’s eneste point, og de vandt på, vi ikke kunne lukke kampen, og det sker ikke igen. Jeg kan også allerede røbe gameplanen: Find buNNy, a.k.a weaksite.

Jeg føler, vi har gode chancer mod MASONIC. Sidst vi mødtes, vandt de ikke kampen, vi tabte den. Mod Tricked vandt vi sidst, men begge kampe kommer an på dagen.

CEPTER BITSKINS, Sashi, Atlantic og Prosapia ser ud til at være de fire hold, der kæmper om den sidste plads i slutspillet.

Equip og kompagni vil gøre alt, hvad de kan for at nå dertil, men hvis det ikke bliver dem, tror Equip, det bliver CEPTER's nye rivaler.

Hvis Atlantic finder sig selv hertil sidst, vil jeg tro dem. Men det er svært at sige, for jeg føler alle holdene ser lidt shaky ud fortiden, alle kan vinde over alle i “bunden”.

Svarer alexsomfan igen

Frem mod de sidste spillerunder i POWER Ligaen er der begyndt at være lidt mere sjov på kryds og tværs af holdene.

Først var det Atlantic og CEPTER BITSKINS, der så småt begyndte at danne en rivalisering, da man på de sociale medier skrev frem og tilbage.

alexsomfan tog det til næste skridt ved at udtale, at "man må sgu ikke tabe til Equip", og nu har den unge Prosapia-IGL svaret igen.

Det kommer fra en, der endnu ikke har indset, at generationsskiftet er kommet, og alene tror at alder og "erfaring" gør dig til en god IGL, men mon ikke det stadig er et godt match til CEPTER BITSKINS, undskyld plejehjemmet, der har en gennemsnitsalder på 27 år, udtaler Equip til Dust2.dk og tilføjer:

Jeg vil anbefale ham at få noget søvn, han er jo blevet gammel, siger Equip med et smil på læben og henviser til alexsomfans udtalelser om, at det var en stor fadæse, da CEPTER BITSKINS tabte til Equip tidligere på sæsonen.

Den 6. marts støder Prosapia sammen med Flames Ascent, MASONIC og Tricked, mens Sashi, Atlantic og CEPTER BITSKINS venter den 13. marts.

#1(Med 0 svar)
2. marts 2023 kl. 20:58
tOPZ
Sølv Sæsonkort Sæson 17
👑
#2(Med 0 svar)
2. marts 2023 kl. 22:01
Pimp
Major deltager
Klasse!
#3(Med 0 svar)
2. marts 2023 kl. 22:10
FiskereN
👏👏
#4(Med 0 svar)
3. marts 2023 kl. 00:44
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Det kommer fra en, der endnu ikke har indset, at generationsskiftet er kommet, og alene tror at alder og "erfaring" gør dig til en god IGL, men mon ikke det stadig er et godt match til CEPTER BITSKINS, undskyld plejehjemmet, der har en gennemsnitsalder på 27 år
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.