
acoR og landsmand skal dyste om BLAST-billet
Det kan meget vel ende med, at vi får endnu en dansker med til BLAST Premier Spring Final i Washington D.C. senere på året.
I hvert fald er holdlisten til RES Western European Masters Spring '23 nu komplet, og her er både GamerLegion og acoR samt Endpoint, der for nylig præsenterede Fessor, blandt de otte hold, som skal dyste.
Vinderen af RES Western European Masters Spring '23, der spilles online, snupper en plads til den europæiske BLAST Premier Spring Showdown og er således et skridt tættere på en plads ved finaleeventet.
Både Endpoint og GamerLegion er havnet i gruppe B, som desuden tæller FTW og Into the Bin. I gruppe A er 9INE, LDLC, ALTERNATE aTTaX og SD Invicta.
Det er allerede i den kommende weekend, at de to danskere skal kæmpe om sejren.
Fire top 30-mandskaber
Foruden holdlisten til RES Western European Masters Spring '23, så er sløret også løftet for de hold, der dyster i den østeuropæiske udgave af turneringen, og her er der hele fire mandskaber fra top 30.
Således består holdlisten her af blandt andre Cloud9, Eternal Fire, Bad News Eagles og Aurora.
Holdene til de to online-turneringer er:
RES Western European Masters Spring '23
Endpoint
GamerLegion
9INE
Into the Bin
SD Invicta
LDLC
ALTERNATE aTTaX
FTW
RES Eastern European Masters Spring '23
Cloud9
Aurora
Eternal Fire
Bad News Eagles
iNation
VOYVODA
ex-Rapid Ninjas
Monte
Hver turnering har én billet til BLAST Premier Spring Showdown på spil. Netop BLAST Premier Spring Showdown blev for nyligt rykket af BLAST på grund af en presset turneringskalender.
BLAST Premier Spring Final spilles fra 7. til 11. juni, og her stiller Astralis, Heroic, G2, NAVI, FaZe og Vitality til start.