BLAST rykker Showdown

Turneringsarrangøren har fredag annonceret, at kvalifikationsturneringen rykkes to uger frem.

Når de sidste hold til BLAST Premier Spring Final i Washington D.C. skal findes, så bliver det to uger tidligere, end der ellers var lagt op til fra BLASTs side.

Det skriver turneringsarrangøren på Twitter fredag eftermiddag.

Beslutningen skyldes et pakket turneringsprogram, og BLAST skriver, at den er truffet efter tæt dialog med blandt andre holdene.

Efter at have arbejdet tæt sammen med teams og nøglemedlemmer af communitiet, har vi besluttet at flytte Spring Showdown frem med to uger for bedre at imødekomme spiller- og holdrejser med mange, der konkurrerer i de kommende BLAST Paris Major RMR-turneringer og andre begivenheder i april.

Indtil nu var Showdown ellers planlagt til at løbe af stablen 12. til 16. april, men det ligger tæt på både de nævnte RMR-turneringer, BLASTs Last Chance-kampe samt IEM Brazil, der skydes i gang den 17. april.

BLAST Premier Spring Showdown afvikles både i en europæisk samt nordamerikansk udgave. Hver turnering har en plads til BLAST Premier Spring Final på højkant. Den turnering spilles til juni i Washington D.C.

Deltagerne til de to Showdown-turneringer er:

Showdown EU

  • OG

  • NIP

  • BIG

  • Verden TBA

  • Verden TBA

  • Verden TBA

  • Verden TBA

  • Verden TBA

Showdown NA

  • USA Liquid

  • USA Evil Geniuses

  • Complexity

  • Verden TBA

  • Verden TBA

  • Verden TBA

  • Verden TBA

  • Verden TBA

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.