
Kæmpe persongalleri til ESL Pro League
Når ESL Pro League Season 17 bliver vist på Twitch og YouTube, så bliver det med et større persongalleri foran kameraerne og bag mikrofonerne.
16 styks 'talent' kommer til at skulle guide dig gennem den lange turnering, hvor hele 32 hold skal dyste om lidt under seks millioner kroner.
Det har ESL netop offentliggjort, og denne gang er der et lille tvist.
Der er nemlig ikke blevet tildelt roller til de velkendte ansigter. Om det betyder, at vi får Anders at se i rollen som interviewer, eller om Freya skal til at kommentere kampe, vides ikke endnu, men Alex "Mauisnake" Ellenberg skriver på Twitter, at det bliver en unik oplevelse.
ESL Pro League Season 17 løber af stablen mellem den 22. februar og 26. marts og bliver spillet i et studie på Malta.
Her er listen over de 16 personer i 'talent-gruppen':
Chad "SPUNJ" Burchill
Alex "Machine" Richardson
Adam "Dinko" Hawthorne
Henry "HenryG" Greer
Anders "Anders" Blume
Jason "moses" O'Toole
Harry "JustHarry" Russell
Hugo "Hugo" Byron
Lucy "LucyLuce" Eastwood
Jack "Jacky" Peters
Mathieu "Maniac" Quiquerez
Alex "Mauisnake" Ellenberg
Janko "YNk" Paunović
Tres "stunna" Saranthus
Freya "Freya" Spiers
Anastasija "Heccu" Tolmačeva