
HooXi slår Liquid: Klar til finale
Lørdag aften blev en succes for danskeren og er nu klar til at gå danske Heroic i møde i finalen.
Opgøret blev skudt i gang på Anubis, hvor HooXis tropper kom bagud 8-7 ved sideskiftet.
Det blev der dog hurtigt lavet om på efter halvlegen, hvor det formstærke G2-mandskab fortsatte sin dominans og sejrede 16-10.
Uden at sprudle fortsatte G2 med at sidde tungt på opgøret, da de på andet map lagde sig foran 8-1.
Her lukkede mandskabet alle chancer for nordamerikanerne, hvor især huNter- og jks fandt vejen gennem Liquid.
Herefter var der ikke langt for den danske ingame-leader, der fik afgjort opgøret 16-11.
G2 fortsætter derfor deres streak, og har fortsat stadig muligheden for at blive det andet mest vindende hold på LAN nogensinde.
Sidst mandskabet tabte et map på LAN var mod FaZe i gruppespillet til BLAST Premier World Final.
Det er i morgen finalen i IEM Katowice bliver spillet, når HooXi og kompagni støder ind i den danske Heroic-lejr.
Finalen er en bo5, som bliver spillet klokken 16:00.