
Færdig efter 2 dage
21-årige Maze nåede ikke at være på prøve i Sprout i særlig mange dage, da han efter blot to dage er blevet siet fra.
Det skriver HLTV.org, og Sprout har selv retweetet artiklen fra sin Twitter-profil, hvilket alt andet lige må tolkes som en bekræftelse, og Maze har også selv bekræftet det på Twitter.
Tirsdag annoncerede Sprout ellers, at Zyphon var blevet bænket for at gøre plads til Maze, som blev hentet ind på prøve, da holdet har brug for en ny IGL.
Maze fik kort derefter debut i IEM Brazil kvalifikationen, men nederlag i de to første kampe til henholdsvis 9INE og BIG sendte Sprout ud, og det samme er så sket for danske Maze.
Sprout er fortsat på udkig efter en ny ingame leader, og indtil holdet har en ny mand på plads, bruger de holdets danske coach BERRY som spiller.
Sprout består nu af:
-
XELLOW
-
lauNX
-
Staehr
-
refrezh
-
BERRY (Standin)
-- -
Zyphon (Bænket)