
Medie: syrsoN smutter
26-årige syrsoN er angiveligt færdig i BIG, efter holdet røg ud af IEM Katowice på sidstepladsen efter nederlag til G2 og Spirit i gruppespillet.
Det skriver Dexerto baseret på anonyme kilder.
Ifølge mediet er det syrsoN, som selv har truffet beslutningen om at trække sig fra startfemmeren, men artiklen melder ikke noget om, hvorvidt tyskeren gerne vil prøve sig selv af på et andet hold eller om han indstiller karrieren fuldstændig.
syrsoN har dog været en af BIG's vigtigste spillere gennem lang tid, og målt på de seneste 12 måneder er han holdets højest rangerede spiller med en rating på 1,13.
Dexertos artikel kommer knap en time efter, at BIG offentliggjorde, at personlige omstændigheder holder syrsoN ude af den lukkede kvalifikation til IEM Brazil.
Her vil BIG i stedet benytte sig af organisationens akademispiller, 21-årige hyped, der over de seneste tre måneder har en rating på 1,16.
Tilbage i 2020 indtog BIG og syrsoN førstepladsen på verdensranglisten i cirka seks uger, men siden da er det gået ned ad bakke.
I 2022 var BIG's højeste placering nummer syv, mens holdet lige nu indtager 14. pladsen, så det er ikke utænkeligt, at syrsoN ikke er tilfreds med holdets præstationer.
Ifølge Dexerto har han dog en kontrakt, der løber indtil 31. december 2023, så et skifte væk fra BIG kræver formentlig en interesseret køber.
Hverken syrsoN eller BIG har forholdt sig til Dexertos oplysninger, og der er derfor heller intet officielt endnu.
Hvis Dexerto har ret, kommer BIG til at bestå af:
-
faveN
-
tabseN
-
k1to
-
Krimbo
-
hyped (Standin)
-
gob b (Coach)
-- -
syrsoN (Bænket)