
HooXi er nummer 1 i verden
HooXi er IGL for det bedste hold i verden.
Det står klart, efter G2 mandag aften byttede plads med Heroic og derfor ligger nummer et i verden.
HooXis tropper har virkelig også leveret varen i starten af 2023, hvor de endnu ikke har tabt et map. Her er det nemlig blevet til 2-0-sejre over både FaZe, NAVI og BIG, hvoraf det er blevet til to sejre mod de to sidstnævnte hold.
Foruden bytningen af G2 og Heroic er der ikke de store ændringer i top 10. Den eneste anden ændring er, at OG har spillet sig op på en 10. plads, som de overtager fra fnatic.
Lidt længere nede på listen falder Astralis én plads, mens ENCE falder to. I stedet rykker k0nfigs NIP én plads frem, hvilket nu giver dem en position som nummer 16 i verden.
Mongolsk hold tager kæmpe skridt
Et andet mandskab, som har præsteret godt i 2023 er mongolske IHC, og det bliver belønnet på HLTV's rangliste.
Det mongolske hold kvalificerede sig sensationelt til IEM Katowice ved at besejre FURIA, og til turneringen blev det i den seneste kamp til endnu en kæmpe overraskelse, da de vandt 2-0 over Cloud9.
