
Kan Astralis bryde forbandelsen?
Mens de fleste af topholdene i disse dage kæmper om hæder og ære ved IEM Katowice, så er der stadig gang i turneringerne på hylden lige under den øverste.
Således er CCT North Europe Series 3 i gang, og mandag eftermiddag skal de to finalister findes.
Den ene semifinale står mellem Illuminar og Aurora, og i den anden er der dansk duel, når Astralis og Copenhagen Flames mødes.
Her får Astralis en ny chance for slå Copenhagen Flames. Det er noget, Astralis aldrig tidligere er lykkes med.
Senest de to danske mandskaber krydsede klinger var i finalen af CCT Central Europe Series 4 i december, hvor Copenhagen Flames tog sejren 2-1.
Begge hold var blandt de inviterede til slutspillet, og for Astralis' vedkommende gjorde de det i weekenden af med EYEBALLERS og 9INE for at nå semifinalen.
For Copenhagen Flames blev det til sejre over HAVU og SINNERS for nu at stå i semifinalen i en turnering, som de har vundet ved flere lejligheder.
Ved turneringen indtil videre har de to AWP'ere fra dagens kombattanter spillet sig til tops i statistikkerne. regali noterer sig for en gennemsnitsrating på 1.38, mens device snitter 1.32.