
Sagde sit job op for nyt hold: "Nu er jeg fucked"
En af cadiaNs gamle holdkammerater fra Rogue-tiden er i gang med at vende tilbage til CS:GO-scenen. Men indtil videre går det ikke helt vildt godt.
Den 31-årige sagde nemlig sit daværende arbejde op for at spille fuld tid, men blev kicket fra holdet kort tid efter.
Jeg sagde mit fuldtidsjob op for at komme tilbage og forpligte mig til et hold, jeg fik tilbudt at spille i, forudsat at det ville være en gensidig forpligtelse, skriver den erfarne spiller på Twitter og fortsætter:
Det gik godt med at putte en masse timer i spillet som IGL, men ud af ingenting bliver jeg skiftet ud, og nu er jeg fuld fucked, slutter Rickeh af med og understreger, han aktivt søger hold som AWP'er eller ingame leader.
Rickeh er kendt for at være en fleksibel spiller, som både kan spille rifler, men også har mulighed for at hive AWP'en op af lommen.
Australieren har tidligere repræsenteret CLG, Complexity og Rogue, men er nok mest kendt for tiden hos Renegades.