
Ikke denne gang for Snappi og valde
Den nye spiller hos Cloud9, kasakhen buster, blev afgørende på det tredje map Vertigo i kampen mod ENCE.
buster blev hentet ind hos Cloud9 i juleferien i stedet for interz, og selvom holdets IGL, nafany, udtaler, at der stadig er mange fejl, som skal rettes til, så var den individuelle form nok for buster til at lukke ned for Snappi og valde.
Over hele kampen var det dog stadig Cloud9's to store stjerner sh1ro og Ax1Le, der endte øverst på scoreboardet. De to spillere endte på henholdsvis 3. og 4. pladsen over de bedste spillere i 2022.
ENCE skal nu op mod vinderen af Permitta og Complexity i kampen om en plads ved IEM Katowice.
Uanset udfaldet af den kamp kommer ENCE til at være klare favoritter til at gå videre fra Katowice Play-In.
Nu er det fnatic og OG's tur til at spille om at gå ubesejret videre fra play-in stadiet.
nicoodoz og roeJ er startet brandvarmt for fnatic i turneringen, som begge fører ratings-ræset efter deres første kamp.