
BLAST kommer til USA
BLAST Premier Spring Finals bliver afholdt i Washington D.C.
Det melder turneringsarrangøren fredag.
Turneringen afvikles fra den 7. til 11. juni i Entertainment & Sports Arena, der har plads til 4.000 siddende tilskuere.
Det er første gang i fire år, at BLAST afholder et arenaevent i Nordamerika. Sidste gang var tilbage i 2019, der bød på hele to BLAST Pro Series i Miami og Los Angeles.
FaZe, G2 og Vitality har allerede kvalificeret sig til finaleeventet, mens der fortsat er tre pladser på højkant i BLAST Premier Spring Groups.
De sidste to hold findes i Showdown-turneringen, der finder sted senere på året fra den 12. til 16. april.
Deltagerlisten til Spring Finals ser indtil videre ud som følger:
-
FaZe
-
G2
-
Vitality
-
Spring Groups
-
Spring Groups
-
Spring Groups
-
Spring Showdown
-
Spring Showdown