
HooXi vender skuden i overtid
Det så ud til at blive en komfortabel sejr til G2, men så skete det, som er sket så ofte for G2.
Spillerne begyndte at få sand i underbukserne, og i de situationer, hvor de var lige ved at lukke kampen, var der en, som ville afgøre kampen selv.
Og det skal man ikke gøre mod NAVI, der med electronic og s1mple vil tage hver eneste mulighed, de bliver givet. Otte ud af de sidste ni runder fik NAVI på T-siden og bragte kampen i overtid, men så vågnede G2 op igen, og specielt i anden overtid tog HooXi kampen i egen hånd med nogle vilde calls og åbningskills.
Se HooXi tage runden i egen hånd her.
På første maps var det NiKo, som som nærmest lukkede NAVI ned egenhændigt.
Hver eneste gang s1mple og co. var udenfor på Nuke, så var NiKo nærmest garant for minimum to kills, hvorfor m0NESY og jks altid kunne være klar med to spillere på rampe, når NAVI blev presset andetsteds på mappet.
Dermed er G2 og HooXi i finalen i gruppe C ved BLAST Premier Spring Groups 2023, hvor de stadig kan møde alle de tre andre hold i gruppen.