
Esport Danmark løfter sløret for dansk IESF-kvalifikation
En ny turnering har set dagens lys, og det er Esport Danmark, der står bag.
Til marts går det løs til ESD Danmarksmesterskaberne, hvor der både er en turnering for herrehold samt kvindehold.
Vinderne af hver turnering løber foruden æren med en billet til de europæiske kvalifikationer, som giver mulighed for at komme til IESF World Esport Championship 2023 og repræsentere Danmark.
Da man repræsenterer Danmark ved IESF-turneringerne, er det derfor også et krav, at alle spillere har dansk statsborgerskab for at deltage i ESD Danmarksmesterskaberne.
For herrernes vedkommende skal de gennem to åbne kvalifikationer den 12. og 16. marts. Her findes fire af de i alt otte hold til finalen den 18. marts.
Foruden de fire hold fra kvalifikationerne inviteres fire mandskaber. Det hele afvikles online af Dust2.dk.
Kvindernes turnering afvikles på LAN den 19. marts i Astralis Nexus, og afhængigt af antallet af tilmeldinger kan der blive lavet en online kvalifikation.
Tilmelding koster 50 kroner per hold og inkluderer medlemskab af Esport Danmark. Er man allerede medlem af Esport Danmark, er tilmelding gratis.
Tilmeldingen til begge turneringer åbner på et senere tidspunkt.
Turneringsformat for herreholdene:
Åben kvalifikation #1
-
12. marts kl. 17:30
-
Max 64 hold
-
bo1 single elimination
-
2 hold kvalificerer sig videre til finale-turneringen
Åben kvalifikation #2
-
16. marts kl. 17:30
-
Max 64 hold
-
bo1 single elimination
-
2 hold kvalificerer sig videre til finale-turneringen
Finale
-
18. marts kl. 10:00
-
8 hold – 4 fra åbne kvalifikationer + 4 inviterede hold
-
bo3 single elimination