
MOUZ-talent vinder fornem hæder
Indtil videre har kun én MOUZ-spiller i form af frozen indtaget HLTV's top 20 over de bedste spillere i verden. Og efterhånden står det klart, at han nok bliver den eneste i MOUZ-trøjen, som i år er på den eftertragtede liste.
Men der er alligevel lidt at glæde sig over for torzsi, som i 2022 tog springet fra MOUZ NXT til førsteholdet i MOUZ. Den 20-årige AWP'er har nemlig vundet prisen som årets sportsmand i esports-kategorien i hjemlandet, Ungarn.
Det fremgår af et Twitter-opslag fra formanden for det ungarske esportsforbund, Biró Balázs György, samt på den ungarske medie nemzetisport.hu.
På nemzetisport.hu bliver det fremhævet, at den 20-årige ungarer med semifinalepladsen ved majoren i Rio har præsteret det bedste CS:GO-resultat for en ungarer nogensinde.












