BanKs blev i maj team manager for BNE.

Afviser rygte om Bad News Eagles-signing

Ifølge holdets manager er det ikke BNE, som er GODSENTs nye mandskab.

Bad News Eagles er ikke på vej til GODSENT.

Det slår holdets manager BanKs fast i et tweet, hvor han lægger rygterne om skiftet i graven.

Jeg ved ikke hvor de her rygter er kommet fra, men Bad News Eagles skal ikke til GODSENT, skriver BanKs på Twitter.

De havde et godt tilbud til os, men det var baseret på at repræsentere dem ved den seneste major med mulighed for at forlænge, hvilket vi ikke gik med til. Der var ikke nogen videre snak.

Det portugisiske medie Fredlider.pt rapporterede ellers tidligere på dagen, at GODSENT var tæt på at have sikret sig det kosovoske mandskab. GODSENT har ikke haft et hold siden juni, hvor største delen af deres brasilianske mandskab blev hentet til 00NATION.

I november blev den svenske 1.6-spiller HeatoN co-CEO i GODSENT, som kort efter annoncerede, at de ønskede at lave et svensk hold.

Den svenske organisation lagde så sent som tirsdag en teaser for et nyt Counter-Strike-hold ud på Twitter. De har dog endnu ikke løftet sløret for holdkortet, men ifølge BanKs er det altså ikke Bad News Eagles.

Bad News Eagles har været på jagt efter en organisation i mere end et år. I mellem tiden har de under BNE-navnet imponeret ved årets to majors. I Antwerpen opnåede de en 15.-16.-plads, mens det i Rio blev til en 12.-14.-plads.

I maj blev BanKs, der er bedst kendt for hans arbejde som stage host og interviewer, præsenteret som team manager for det organisationsløse hold.

Holdet er i øjeblikket rangeret som verdens nummer 16, og de er dermed det højst rangerede hold uden noget hjem.

Bad News Eagles består af:

  • SENER1

  • juanflatroo

  • sinnopsyy

  • gxx-

  • rigoN

#1(Med 0 svar)
5. januar 2023 kl. 00:14
JakobHelms
Dummeste rygte længe. Det er jo udelukkende fordi at Godsent har lavet en pre-annoncering, at nogle lige tænker de kan prioritere.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.