
Slår kennyS ud i vanvittigt overtidsopgør
Der måtte tre gange overtid til på andet map, men efter 48 runder tog ECSTATIC sejren over det franske Falcons, der har blandt andre kennyS, NBK- og misutaaa på holdkortet.
ECSTATIC sender dermed Falcons ud af CCT North Europe Series, mens de selv lever endnu en dag med en 1-2 score i swiss-gruppen.
Det var nok de færreste, der havde spået ECSTATIC en 2-0-sejr - inklusiv ECSTATIC selv.
Da jeg fandt ud af, at vi skulle op i mod Falcons i vores 0-2 kamp, var jeg lidt i chok. Jeg troede selvfølgelig på, vi kunne vinde - men jeg vidste også, det ville blive svært, fortæller maNkz til Dust2.dk.
Overtidsdrama
Ganske rigtig, som maNkz forudså, blev det svært for danskerne. Kampen startede på Overpass, der blev utrolig tæt. Faktisk faldt afgørelsen først i allersidste runde.
Andet map var Nuke, hvor ECSTATIC kørte Falcons over med en 12-3-halvleg på T-siden. Falcons gjorde dem dog kunsten efter på T-siden, hvor de sikrede overtid.
Vi har jo en lille joke med, at man kun kan have én god side i CS på en kamp. Den her gang var det T-siden.
Spøg til side, så er det lidt de samme problematikker, vi støder ind i (på Nuke, red.) som på meget af Overpass. Vi er ikke omstillingsparate nok og bliver usikre i situationer, som vi egentlig plejer at være stærke i, når vi har trænet i nyere tid, så mere officiel erfaring er nok svaret.
ECSTATIC smider dermed en 12-2-føring. De skal dog hurtigt ryste nederlaget i anden halvleg af sig, da overtiden skydes i gang. Det lykkedes maNkz og co. tilsyneladende rigtig godt med.
Efter at være foran 12-2 og ikke lukke den, var det bare den klassiske: at holde hovedet højt, stadig tro på den, have fokus på de vigtige ting - som er de kommende runder, og hvordan vi vinder de næste par runder, og ikke hvordan vi lige har tabt så mange i træk, forklarer maNkz.
I overtid gik det knap så godt med at få T-runderne i hus, hvorfor det også blev nødvendigt med anden og endda tredje overtid, hvor ECSTATIC til sidst fik strikket tre T-runder sammen og lukkede kampen.