kennyS nåede næsten seks år i G2-trøjen.

kennyS er tilbage

Efter over halvandet år på bænken hos G2 er kennyS nu tilbage på serveren - denne gang for Falcons.

kennyS er ude af G2 og skal fremover trække Falcons-trøjen over hovedet.

Det har den saudi-arabiske organisation præsenteret tirsdag eftermiddag.

Dermed er den franske AWP'er tilbage på serveren, efter han i marts 2021 blev bænket i G2. Siden da har han sporadisk hjulpet til i G2, men hovedparten af tiden er foregået på FACEIT og hans egen Twitch-kanal.

I begyndelsen af november kunne det franske medie 1pv.fr rapportere, at kennyS var på vej tilbage for netop Falcons, hvor han erstatter Maka, der har været bænket siden slutningen af oktober.

Tidligere tirsdag kom det frem, at kennyS efter næsten seks år var færdig i G2.

Han tilsluttede sig holdet i 2017, da det såkaldte franske superhold blev samlet, hvor blandt andre shox, apEX og NBK- også var på holdkortet.

Det har dog været småt med trofæerne, da han i G2 blot har vundet tre turneringer i form af DreamHack Masters Malmö, ESL Pro League Sæson 5 og DreamHack Open Tours, alle i 2017.

Med dagens nyhed består Falcons nu af:

  • NBK-

  • kennyS

  • hAdji

  • Python

  • misutaaa

  • Ozstrik3r (Coach)

#1(Med 0 svar)
15. november 2022 kl. 14:28
tinzuldateN
Så fedt! Han kan måske give et lidt kønsløst (meget fransk) hold noget kant!
#2(Med 0 svar)
15. november 2022 kl. 16:32
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Kæmpe brand. Til tider stadig kæmpe spiller.
#3(Med 0 svar)
15. november 2022 kl. 20:15
Famous
Begynder faktisk at ligne et ganske seriøst hold! Spændende!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.