
Den sidste semifinalist er fundet
NIP er videre til semifinalen ved BLAST Premier Fall Final efter en sejr over ukrainske NAVI.
I morgen møder NIP ingen ringere end FaZe, når semifinalerne skydes i gang i Royal Arena.
Natten ender i NIP-sejr
Ninjaerne var super skarpe fra start, da de på Inferno hurtigt lagde sig foran 5-1. Herefter med lidt bump på vejen kunne es3tag og kompagni være tilfredse med en 9-6 føring efter sideskiftet.
Det betød også, at CT-siden ventede og her fik NAVI næsten ikke et ben til jorden. Her var primært de svenske tropper i NIP-lejren, som trak første map i hus, da de sejrede 16-10.
Dobbeltovertid. Det var hvad der skulle til for at afgøre kampens andet map.
Det var nemlig den ukrainske stjerne ham selv, s1mple, som ledte NAVI i overtid hvor de bagefter sejrede 22-19.
I sidste ende var det dog es3tags mandskab, som kunne gå derfra med et smil på læben.
Og her var det endnu engang den unge Brollan som brillierede og trak NIP over målstregen efter en 16-10 sejr.
Derfor støder NIP ind i FaZe i morgen kl. 19:00, hvor den danske ingame-leader, karrigian, blandt andet spiller.
Dog starter det danske mandskab Heroic allerede om eftermiddagen kl. 15:30, når de møder Liquid.
Semifinalerne bliver streamet på Twitch.