
Én stemme afgjorde Ugens Spiller
Mandag blev grundspillet i årets sidste sæson af POWER Ligaen afgjort, og her fik vi sat navn på både nedrykkere og slutspilsklare hold efter en hæsblæsende sæson.
Grundspillets vindere blev MASONIC, der satte sig tungt på rækkens førsteplads, mens Astralis Talent snuppede andenpladsen.
Dermed får vi også Astralis Talent at se i POWER Ligaens semifinale for første gang nogensinde, og det er ganske rigtigt også i Astralis Talent-lejren, at Ugens Spiller huserer.
Det var nemlig uhyre tæt løb, men i sidste ende løb jarko med æren med blot én stemme mere end MASONIC-spilleren Tauson, der også viste sig flot frem i mandagens kampe.
jarko var dog især mod Sashi ustyrlig.
Her skød han sig til en rating på 1.74 og en K/D på 2.78. Sejren cementerede Astralis Talents andenplads i tabellen foran Tricked.
Sådan fordelte stemmerne sig:
1. jarko - 36%
2. Tauson - 35%
3. Inspire - 29%
