
Aars hylder Xyp9x: får sit eget træ
Astralis´ første stop på danmarkstouren var clutchministerens, Xyp9x, hjemby Aars.
Og de gav spilleren en fyrstelig velkomst - ja, ligefrem royal.´
Xyp9x blev nemlig hyldet med sit eget træ, en ære som kun Hendes Majestæt Dronning Margrethe II har opnået før ham i byen Aars.
I den forbindelse blev Xyp9x interviewet af lokalavisen, Aars Avis, hvor han bl.a kom ind på, hvorfor han flyttede fra København, hvor Astralis har hovedkontor, og tilbage til hjemstavnen i 2020.
Det var for at komme tættere på familien og vennerne.
Beslutningen kom som følge af Xyp9x´s pause fra spillet. Sammen med Gla1ve havde den smarte spiller brug for noget tid til at komme sig oven på flere års hårdt program med over 100 dage om året på farten, hvor man skal være 100% på til de intensive turneringer.
Tiden efter pausen hos Astralis var usikker for Xyp9x, der på et tidspunkt så ud til at ville forlade organisationen. Det endte i stedet med at blive en kontraktforlængelse af de helt lange, og på det seneste har Xyp9x også spillet noget af det bedste CS, han har gjort længe.
Det kan du læse mere om i artiklerne herunder.