Heroic tromler NIP på T-siden
Ancient og Overpass er kendt som de hårdeste maps at få runder på T-siden på, men det stoppede på ingen måde Heroic, der kørte NIP over på andet og tredje map.
12 runder på den svære side af halvlegene på begge maps blev det til, og så var det stort set umuligt for NIP, at komme tilbage i kampen.
NIP vandt ellers første map, Inferno, selvom de var nede 0-7 på T-siden, men derfra var der ingen slinger i valsen for danskerne, der simpelthen var overlegne både taktisk og individuelt.
Sejren over NIP betyder, at Heroic skal møde FaZe i kampen om en plads direkte i semifinalen og dermed også en tur i arenaen foran publikum.
FaZe er mødt op med én mission, og det er at genvinde scenens respekt efter en skuffende major fra deres side, og med rundbarberingen af OG i åbneren virker det til, at karrigan og co. er helt tændte.