kennyS er en af de største spillere gennem tiderne i CS:GO.

Medie: kennyS færdig hos G2

En af de største legender er måske på vej tilbage på serveren for et fransk hold.

kennyS er en af de spillere, der har siddet længst tid på bænken for en organisation, men det kan snart være et overstået kapitel.

I hvert fald hvis franske 1pv.fr's kilder taler sandt. Ifølge mediet skulle kennyS, der har været hos G2 siden starten af 2017, snart være på vej videre.

AWP'eren har siddet på bænken for G2 siden marts 2021, hvorfor det også kunne menes at være på tide, at han finder en nyt hjem.

Og den nye arbejdsgiver kan meget vel vise sig at blive den franske organisation Falcons. Her er han ifølge 1pv.fr på tale som den nye AWP'er efter holdet for nylig anbragte deres tidligere sniper, Maka, på bænken.

kennyS nåede at vinde Dreamhack Masters Malmö 2017, ESL Pro League Season 5 og Dreamhack Open Tours 2017 i hans tid for G2.

Han blev kåret som MVP ved alle tre events.

Nu har kennyS siddet på bænken hos G2 20 måneder i streg. Her har han fået tiden til at gå med at streame, dukke op til events for at møde fans og spille med i G2's sketches fyldt med memes.

Senest blev det til en parodi på Frankensteins monster i forbindelse med Halloween, hvor han spillede doktor Frankensteins assistent, Igor.

Scenekunsten er i sandhed gået glip af et stortalent i den franske sniper. Se videoen herunder.

Hvis 1pv.fr får ret, kommer Falcons til at bestå af:

  • NBK-

  • kennyS

  • hAdji

  • Python

  • misutaaa

  • Ozstrik3r (Coach)
    --

  • Maka (Bænket)

  • Kyojin (Bænket)

#1(Med 2 svar)
1. november 2022 kl. 09:45
JakobHelms
Selvfølgelig også et oplagt valg, når man smider Maka på bænken - eller måske er det bare mig, der ikke kan nævne franske AWPere i flæng. Der er jo nok ikke nogen fra HEET der vil rykke ned, og ellers er der vel ikke meget andet valg end LDLC. I øvrigt vildt, at HLTV kun har 4 hold med fransk flag, når et land som Danmark har 15.
#2(Med 1 svar)
1. november 2022 kl. 10:41
MoX
Måske de bare bruger tiden på noget andet, det er vel ikke så vildt. 😆
#4(Med 0 svar)
1. november 2022 kl. 10:57
JakobHelms
Dagens sofaanalyse.
#3(Med 0 svar)
1. november 2022 kl. 10:43
WeiZ
Måske +shox i stedet for Python/hAdji?
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.