
Russere går videre
fame og Jame ledte Outsiders videre ved majoren i Rio, hvor de har ramt de magiske tre sejre.
De to russere, hvis navne rimer på hinanden, var nemlig brandvarme på et map hver, hvor de gjorde det meget svært for MOUZ.
Først var det Outsiders-IGL'en Jame, der virkelig leverede varen. På Overpass viste han nemlig sand klasse, da han med hele 29 kills sendte Outsiders mod sejren.
Det så ellers svært ud inden sideskiftet, hvor Outsiders var bagud 6-9, men på CT-siden gik Jame 15-2 og sikrede Outsiders ti ud af 11 runder for at vinde banen.
Inferno startede også skidt for Outsiders, som endnu en gang kom bagud. På ny vågnede russerne dog op i anden halvleg, hvor MOUZ ikke fik et ben til jorden og blot hentede to runder for at tabe 10-16 igen.
Med sejren er Outsiders videre til Champions Stage sammen med Cloud9 og FURIA.
MOUZ er derimod hverken videre eller ude, da de er 2-2. Det kræver tre sejre at gå videre, mens tre nederlag betyder et exit fra majoren.
Her er stillingen i skrivende stund:
-
Cloud9 (3-0) -
FURIA (3-0) -
Outsiders (3-1)
-- -
BIG (2-1) -
Heroic (2-1) -
Liquid (2-1) -
fnatic (2-1) -
NAVI (2-2) -
MOUZ (2-2) -
Spirit (1-2) -
ENCE (1-2) -
Vitality (1-2) -
Sprout (1-2)
-- -
NIP (0-3) -
FaZe (0-3) -
Bad News Eagles (1-3)


























