
Sætter hele holdet til salg
Først røg El1an på transferlisten, og nu er resten af holdet fulgt med.
Hele Entropiq-mandskabet er nemlig blevet sat til salg.
Det bekræfter organisationen over for HLTV.
For mindre end en måned siden led holdets helt store stjerne, AWP'eren El1an, samme skæbne, men resultaterne siden har stadig ikke været nok til at sikre holdet en fremtid hos Entropiq.
Vi nåede ikke vores mål i år af forskellige grunde. Vi er særligt kede af de mislykkedes kvalifikationer til de seneste to majors. Samtidig har det været umuligt at opfylde forretningsmål forbundet med CIS-holdet, siden begyndelsen af krigen (i Ukraine). Derfor har vi besluttet at placere holdet på transferlisten, fortæller Entropiqs CEO.
Entropiq befinder sig i skrivende stund som nummer 38 i verden, hvilket altså er langt fra holdets bedste placering til dato, som var nummer ni tilbage i starten af året.
Spillerne fortsætter sammen under samme banner som før, mens organisationen leder efter købere af enten enkelte spillere eller hele holdet samlet.
Entropiq bestod af:
-
mir -
NickelBack -
Krad -
Forester -
anarkez (stand-in) -
hooch (coach)
-- -
El1an (bænket)

















