
AFGJORT: Heroic kvalificerer sig til Legends Stage
Heroic gør Sprout selskab i Legends Stage og dermed rejser begge danske hold til Sydamerika med de bedst mulige forudsætninger.
Dette er nu realiteten for Heroic. De skulle dog lige forbi både Vitality og OG, hvilke de begge overvandt med scoren 2-1. Dermed starter dupreeh, Magisk og resten af Vitality i Challengers Stage.
De danske drenge vandt overbevisende første map på Inferno, da det danske forsvar på CT-siden viste sig at være umulige at trænge igennem.
På Vertigo var de herefter foran 13-8, og havde dermed kurs mod Legends Stage, men kampen, der blev spillet på Vertigo, endte alligevel i OG's favør. Nu skulle det hele afgøres på Mirage.
Heroic kom godt fra start med en 5-0 føring og vandt senere halvlegen 10-5. Holdet skulle blot finde den samme CT-side frem, som vi så på Inferno.
En føring, der senere blev til 12-5, blev endnu engang smidt, da OG kæmpede sig tilbage til 13-13. Danskerne var ved at gentage fadæsen, som vi netop havde været vidne til på Vertigo.
Det var tid til en time-out. Og et eller andet må Xizt have sagt til drengene. Heroic skød sig til sejren i løbet af de næste tre runder og kampen endte dermed 16-13 i danskernes favør.
Ingen på Heroic kan kaldes 'dagens mand i skysovs', dog viste stavn og sjuush ekstra gode takter, hvor sidstnævnte endda leverede et ace gennem et 1v3 clutch mod Vitality.




























