
83 spillede kampe i divisionerne
Der var lidt af hvert på programmet i dag i POWER Ligaen og divisionerne.
Dust2.dk havde set sig nødsaget til at suspendere Anti Cheat, så der var masser af kampe, der skulle afvikles i løbet af aftenen. Her er et par af resultaterne - resten kan du se på Liga-siden.
Borghavens Beskidtezte overraskede mod topholdet Rombus Esport i 1. divisionen, da de slog dem 16-9 på Ancient.
O Grande Canhão Diablos tabte til Odense Esport og er dermed at finde i bunden af 3. division A med blot to sejre i fem kampe.
Bedre går det for det andet unge hold i O Grande Canhão Talentos, der med en 16-4 sejr over LenzGeneration indtager fjerdepladsen i 3. Division B.
Det kan være, det interne opgør bliver taget op med en kæk kommentar i næste udgave af organisationens podcast, der har divisionerne som omdrejningspunkt.
Team Easy On fortsatte deres dominans i 3. division D med en 16-2 sejr over XI Community.
Holdet beviste samtidig, at der er nok stjernestøv blandt de resterende spillere til at vinde kampe, selv når Bubzkji ikke er på serveren.
I stedet var det Dinkkeling, torben iorden og MSA, der trak fra på scoreboardet.