Dust2.dk suspenderer Anti Cheat i dagens kampe

Problemer hos flere spillere efter en række opdateringer til ligaens Anti Cheat-system gør, at turneringsledelsen har suspenderet det ugen ud.

Når aftenens kampe i POWER Ligaens divisioner spilles, bliver det uden Anti Cheat-systemet Akros.

Det er konsekvensen, som turneringsledelsen på Dust2.dk har taget, efter flere opdateringer til Akros har medført problemer hos flere spillere.

Vi må desværre erkende, at der efter en række opdateringer til Akros er sket det modsatte af, hvad der burde være sket. En del spillere oplever store problemer, som forhindrer dem i at åbne spillet, mens andre har problemer med lag spikes og musen, der fryser. Det er totalt uacceptabelt, at det der burde have gjort livet nemmere for ligaens admins og sikret alle de deltagende spillere en endnu bedre oplevelse, har haft modsatte virkning de sidste par spilledage, udtaler turneringsledelsen.

Vi har knoklet og gjort alt, hvad vi kunne for at hjælpe Akros med at finde frem til problemerne og få dem løst, og selvom der er blevet skubbet en opdatering ud i løbet af natten til onsdag, føler vi os ikke sikre på, at kampene kan afvikles uden problemer i aften.

Derfor har turneringsledelsen besluttet, at vi spiller resten af ugen uden Akros på serverne, og så har vi gjort det meget klart, at vi forventer, at leverandøren får styr på problemerne og lever op til den forventning, der er, når man som kunde køber et produkt.

Problemerne, som flere spillere har oplevet, gør også, at Dust2.dks turneringsledelse lægger sig fladt ned og undskylder til de berørte hold og spillere.

Det vigtigste i denne meddelelse er dog at sige undskyld og beklage over for alle de hold og spillere, som er påvirket af situationen.

Det hele lovede så godt, da vores egne test forløb helt uden problemer, mens vi ikke fik en eneste melding om problemer eller fejl fra alle de spillere, som benyttede sig af testserveren op til sæsonstart.

Starten forløb da også uden de store problemer med kun meget få spillere med problemer, men det er løbende blevet værre og værre, og det kulminerede i denne uge. Det er vi overhovedet ikke tilfredse med, og det bør deltagende hold og spillere heller ikke være.
Derfor lyder der en stor undskyldning og beklagelse herfra!

Vi vil være i tæt dialog med Akros i løbet af denne uge, så vi kan hjælpe så godt som muligt med at finde frem til problemernes årsag. Vi opfordrer de spillere, der har problemer, til løbende at bruge testserveren og via en ticket på ligaens discord indrapportere hvorvidt der stadig er problemer.

#1(Med 0 svar)
5. oktober 2022 kl. 11:00
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.