IceBerg og co. må nu se bort fra kiR på serveren.

Tricked bænker riffel-es

Efter mere end to år i Tricked-trøjen er kiR nu henvist til bænken.

kiR er færdig i Tricked.

Det står klart, efter det danske hold onsdag middag har meldt ud på Twitter, at den 22-årige riffelspiller er røget på bænken.

Dermed er det slut efter mere end to år i Tricked-trøjen for kiR, der til dato er den spiller, som har vundet POWER Ligaen flest gange. Af de seks gange, han er gået hele vejen, har to af gangene været med Tricked, men der kommer foreløbig ikke til at være en tredje gang.

I forbindelse med bænkningen af kiR udtaler rizc, som er sportsdirektør i Tricked, at det har været en hård beslutning.

Andreas har været en absolut fantastisk klubmand, siden han blev en del af Tricked for snart to og et halvt år siden.

Han har været en fornøjelse at arbejde sammen med, både på serveren og udenfor, men vi er et sted nu som hold, hvor der skal en ændring til, for at vi kan realisere vores potentiale.

Det har været en hård beslutning at fjerne Andreas fra vores aktive lineup, og det er ikke en opgave, vi har taget let på, men efter lange snakke i gruppen, der tager de store beslutninger om vores CS:GO hold, blev vi enige om, at dette var det rigtige valg, udtaler rizc til Trickeds hjemmeside.

Hvem erstatningen for kiR er, har Tricked endnu ikke meldt ud.

Tricked består nu af:

  • Danmark IceBerg

  • Danmark Lucky

  • Danmark kwezz

  • Danmark PR1mE

  • Danmark Winspai (coach)
    --

  • Danmark kiR (Bænket)

#1(Med 0 svar)
5. oktober 2022 kl. 12:41
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Ellers en dygtig spiller og en god makker. Måske er hans udvikling gået lidt i stå. Var ellers en af de helt store fra SERENIC.
#2(Med 1 svar)
5. oktober 2022 kl. 12:44
Hunt
Hvis tricked er smarte så henter de fessor hurtigst muligt
#4(Med 0 svar)
5. oktober 2022 kl. 14:28
sekke
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Jeg er ikke uenig i at det fra Tricked's side ville være smart, men lige nu sidder fessor og spiller til en RMR turnering. Jeg er usikker på om han er interesseret i at spille for et hold der ikke har formået at vinde POWER ligaen siden sæson 16. :)
#3(Med 3 svar)
5. oktober 2022 kl. 13:39
z1mZe
+Leakz måske?
#5(Med 2 svar)
5. oktober 2022 kl. 15:04
ZaNwish
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Har han ikke joinet sashi? han har spillet sammen med dem på det seneste :)
#6(Med 0 svar)
5. oktober 2022 kl. 15:41
zEden
han har kun været stand-in :)
#8(Med 0 svar)
5. oktober 2022 kl. 20:44
z1mZe
Nixen er joinet sashi. Doktoren sagde på streamen at Leakz havde fået et mere attraktivt offer. :)
#7(Med 0 svar)
5. oktober 2022 kl. 20:26
wiLL
Guld Sæsonkort Sæson 18
Jeg kan personligt ikke se fidusen, kan ikke se hvilken spiller, der kan spille de pladser, som kan gøre det bedre, men det heller ikke min opgave jo. KÆMPE gl til kiR han er en max blæret fyr!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.