Gruppe C i fokus

Så er tiden kommet til danskergruppen, hvor Astralis og Heroic skal forsøge at nå slutspillet.

Tredje gruppe i ESL Pro League Season 16 starter i dag, og med Astralis og Heroic på programmet kan man godt døbe gruppe C "danskergruppen".

Vi giver dig her et overblik over holdene og hvad man skal holde øje med. Første hold på serveren er Heroic og MOUZ, der åbner ballet klokken 12:30.

Heroic vs. MOUZ

Forventningerne er høje til Jabbi i Heroic-trøjen.
xertioN er firedobbelt vinder af WePlay Academy League.

Heroic har ikke fundet det stabile topniveau endnu efter tilføjelsen af Jabbi til holdkortet.

Den tidligere Copenhagen Flames-spiller har haft svært ved at finde sig til rette i det nye system under cadiaN, men nu har holdet haft to uger uden officielle kampe til at glatte problemerne ud.

For Heroic gælder det om at genindtage pladsen som Danmarks bedste hold, mens stavn skal genfinde niveauet fra tidligere på året, hvor han var en top 5 spiller i verden.

Selvom Heroic ikke er kommet helt op i gear, så er de stadig favoritter i kampen mod MOUZ, hvor den tidligere akademispiller, xertioN, gør sin debut på førsteholdet.

Astralis vs. Complexity

Der er fokus på Farlig blandt fans af Astralis.
Han møder norske hallzerk, der har forvildet sig til Complexity.

Igen har vi et dansk tophold, der i øjeblikket har store udsving i niveauet.

I BLAST Premier Fall Groups 2022 slog danskerne OG, NIP og Vitality, før de blev sendt ud af OG og FaZe i forholdsvis tætte kampe.

Imens skulle danskerne igennem den åbne kvalifikation til majorens RMR-turnering, og her var det lige ved at gå helt galt for den hæderkronede organisation, der skulle ud i fjerde og sidste åbne kvalifikation, før de endelig fik sikret sig billetten til RMR-turneringen i Malta.

Astralis ligger i øjeblikket nummer fire på verdensranglisten, og de er derfor klare favoritter mod listens nummer 29, Complexity.

Complexity har haft et forfærdeligt år, hvor de har været helt nede og vende som nummer 46 på verdensranglisten på trods af, at de gennem partnerskaber har været sikret deltagelse i både BLAST- og ESL-turneringer.

Efter tilføjelsen af norske hallzerk på AWP'en er holdet dog begyndt at finde formen, og Astralis møder muligvis det stærkeste Complexity, der har været i år.

ENCE vs. HEET

valde er ny mand i trøjen for ENCE.
JACKZ er tilbage på den franske scene.

Til sidst har vi ENCE med to nye tilføjelser og HEET, der samlede JACKZ op for nyligt.

ENCE har haft et rigtig flot halvår, hvor de nåede helt op som nummer to i verden efter en semifinaleplads ved majoren i Antwerpen og en finaleplads i IEM Dallas 2022, men nu skal de starte forfra, da to af nøglespillerne fra perioden ikke længere er på holdkortet.

Holdets største stjerne, Spinx, blev købt af Vitality, mens AWP'eren hades blev valgt fra, da han ikke kunne finde et stabilt niveau i de afgørende kampe.

I deres sted er danske valde og spanske SunPayus blevet hevet ind, og de skal nu forsøge at gøre kunsten efter og trække ENCE tilbage op i toppen af Counter-Strike.

Ingen ved, hvordan holdet kommer til at præstere, da ENCE ikke har spillet en eneste kamp i over to måneder, samtidig med at det er den første turnering med valde og SunPayus på holdet.

HEET er som det lavest rangerede hold gruppens underdog.

Men det ville være en fejl at undervudere franskmændende, der under navnet DBL Poney drillede flere tophold. I spidsen har de, de to tidligere G2-spillere JACKZ og bodyy.

Se kampene her:

#1(Med 0 svar)
14. september 2022 kl. 14:51
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
1/6 BO3 kampe vundet siden Jabbi kom til, det må de simpelhen ikke være tilfredse med.
#2(Med 0 svar)
14. september 2022 kl. 18:59
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Dude, hvordan kan det være, at både Astralis og Heroic ikke kan finde ud af at spille overtalssituationer?
#3(Med 0 svar)
14. september 2022 kl. 19:56
JakobHelms
Hvad sker der for den her Astralis-kamp.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.