xertioN skal fremover repræsentere MOUZ' førstehold.

Hiver akademispiller op

MOUZ har hevet xertioN fra akademiet op på førsteholdet.

19-årige bymas er blevet placeret til bænken til fordel for 18-årige xertioN, der kommer direkte fra akademiholdet

Det israelske stortalent har fået vist sig flot frem på MOUZ NXT, som han har været en del af siden det blev lanceret i juli 2021.

Sammen med akademiholdet vandt han WePlays Academy League intet mindre end fire gange i streg. Det var først i den seneste sæson, at de blev vippet af tronen, da fnatic Rising løb med titlen.

xertioN slutter sig til et par velkendte ansigter på MOUZ' førstehold, da han tidligere har spillet sammen med JDC og torzsi på MOUZ NXT, mens også sycrone har ageret coach for ham på akademiholdet.

MOUZ består nu af:

  • Australien dexter

  • frozen

  • JDC

  • torzsi

  • xertioN
    --

  • Danmark sycrone (coach)

  • bymas (bænket)

MOUZ NXT består nu af:

  • sihuy

  • szejn

  • mhL

  • Jimpphat
    --

  • Danmark TOBIZ (coach)

#1(Med 4 svar)
26. august 2022 kl. 17:57
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Stor respekt for sycrone, men hverken -NBK +JDC eller -bymas +xertion virker som naturlige udskiftninger
#2(Med 3 svar)
26. august 2022 kl. 18:02
JakobHelms
Der er vel nærmest ingen tvivl om at -NBK handlede om hans personlighed. Det tog simpelthen så kort tid, at det da knapt kan være fordi han underpræsterede; det nåede han da i hvert fald nærmest ikke at vise.

Jeg ved ikke helt med -bymas +xertion. Jeg hader det ikke. Mouz NXT var trods alt et skidegodt hold, og nu har de flyttet 3 af spillerne op. Jeg forstår så ikke helt, hvorfor de ikke i samme omgang bare skar dexter fra og hev sihuy op. Som erstatning for Karrigan er han jo nærmest skuffende på samme niveau, som Lucky var som erstatning for device.
#3(Med 2 svar)
26. august 2022 kl. 18:20
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Tjaeh, det er der ikke blevet meldt ud. Han blev jo diagnosticeret med autisme efter OG, og brugte en del tid på at arbejde med sig selv og hvordan han kunne blive en bedre holdkammerat og forstå hvordan hans diagnose påvirkede hans ageren på et hold.




twitter.com/NBK/status/1504831852120621058?s=20&t=.. <--- NBK-'s reaktion på bænkningen. Det kom ud af det blå.

hltv.org/news/33630/sycrone-it-was-more-of-a-decis.. <--- sycrone om udskiftningen

" Nathan never did anything wrong. He really tried to put himself forward, being very unselfish. He was never arrogant or anything, he put in a lot of time and added structure to the team, these outside intangible things. It just happened to be the case that I believed Jon could do it a few percentage points better."

Nu er det så bymas, der føler han bliver bænket ud af det blå.
twitter.com/bymascs/status/1563182412603232256

Jeg kan forstå, at JDC måske passede bedre til at overtage NBK-'s rolle, men jeg har hele tiden tænkt, at det var torzsi og xertion, der var de store talenter fra MOUZ NXT, og så siuhy, der havde potentialet til at blive en tier 1 IGL.

Derfor forstår jeg heller ikke helt at det nu er bymas der bliver bænket, da jeg personligt synes, at han virker som en stærkere og mere talentfuld spiller end JDC.
#5(Med 1 svar)
26. august 2022 kl. 18:29
JakobHelms
Ja, det er alle sammen ting, jeg er klar over - jeg synes bare det er virkelig mystisk at man laver en lang kontrakt med -NBK og skærer ham fra under to måneder senere, når man nu allerede ved, at man har JDC i baglommen. Det er jo ikke fordi at sidstnævnte pludselig er dumpet ned fra himlen, eller blev virkelig meget bedre i løbet af de sidste to måneder. Det kan også sagtens være, at beslutningen om at tilføje NBK var noget sycrone ikke var inde over, og at det er derfor, han kort tid efter blev erstattet af en spiller sycrone kendte noget bedre.
#6(Med 0 svar)
26. august 2022 kl. 18:33
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Nu har man bare to spillere i træk, der er overraskede og forvirrede over at blive bænket (ud af det blå). Hvis det bare var NBK-, så ville jeg være mere tilbøjelig til at have sølvpapirshatten på og sige at det nok var fordi han var svær at arbejde sammen med.
#4(Med 0 svar)
26. august 2022 kl. 18:26
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Han, xertioN, var den næste i rækken fra MOUZ NXT, og det måtte ske før eller siden.
Jeg kan dog ikke forstå, hvorfor de ikke laver en BIG/k1to, og sender bymas en tur ned på MOUZ NXT-holdet for en periode. Det er jo ikke fordi, han er helt uden evner.

siuhy spiller i øvrigt med acoR og GamerLegion for tiden.
Der venter TOBIZ og NXT yderligere et par udskiftninger...
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.