"Vi skal tro på os selv"

Fokus og selvtillid skal sende ECSTATIC videre til den europæiske RMR-turnering.

ECSTATIC skal spille minimum én meget vigtig kamp i aften, når holdet skal forsøge at kvalificere sig til RMR-turneringen i Europa, der er den sidste kvalifikation inden majoren.

I første kamp venter Portuguese Family, der ikke tæller nogle kendte spillere, men det får ikke maNkz til at undervurdere aftenens modstander.

Vi håber på en hurtig sejr, men vi undervurderer ingen. Vi prøver at fokusere på, at det handler om at vinde, men ikke så meget, hvem det er i mod, siger maNkz til Dust2.dk.

Hvordan forbereder I jer som hold på sådan en modstander, hvor der ikke er særlig meget materiale at kigge igennem?

Vi kommer primært til at fokusere på os selv og være sikre på, vi har styr på vores egne ting, og så lader vi dem gøre, hvad de nu vil.

Hård modstander i sidste kamp

Hvis ECSTATIC som forventet slår Portuguese Family, venter enten BLUEJAYS eller OG i den afgørende kamp om den sidste plads videre til RMR-turneringen fra den første åbne kvalifikation.

Selvom det bliver et møde med enten nummer 30 eller 16 på verdensranglisten, handler det for ECSTATIC-spillerne om at være helt klar og tro på sig selv.

Hvis vi går hen og vinder over Portuguese Family, handler det bare om at være 110% fokuseret på den sidste kamp og vigtigst af alt tro på os selv og spille for at vinde, for alle ved, at alt kan ske.

To sejre i aften vil betyde meget for både spillerne og organisationen, selvom der stadig er et stykke til majoren.

Skulle vi gå hen og kvalificere os, vil det være sindssygt stort for både os som individer og organisation. Jeg tror lidt, det er alle CS-spilleres drøm - nok mest skridtet efter, som er majoren, men man skal jo starte med at komme til RMR-turneringen.

ECSTATIC møder Portuguese Family klokken 18, mens de ved en sejr spiller sidste kamp klokken 19.

Portuguese Family
16 - 9
ECSTATIC
Alle maps
Portuguese Family K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Diogo 'snapy' Rodrigues 22 - 18 +4 108.7 80.0% 1.48
Rafael 'rafaxF' Faria 21 - 12 +9 70.9 72.0% 1.21
Filipe 'NOPEEJ' Dias 18 - 16 +2 75.3 68.0% 1.04
João 'dead' Oliveira 17 - 19 -2 72.9 64.0% 0.94
José 'Linko' Duro 12 - 18 -6 58.0 64.0% 0.70
ECSTATIC K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Benjamin 'brzer' Jensen 20 - 18 +2 85.1 76.0% 1.21
Danmark Tobias 'kraghen' Kragh Jensen 18 - 18 +0 74.3 80.0% 1.14
Danmark Casper 'Cabbi' Jensen 17 - 20 -3 80.9 68.0% 1.10
Danmark Jonas 'Queenix' Dideriksen 13 - 16 -3 52.1 64.0% 0.91
Danmark Marcus 'maNkz' Kjeldsen 15 - 19 -4 74.3 68.0% 0.88
#1(Med 0 svar)
17. august 2022 kl. 16:35
JakobHelms
Jeg kan anbefale alle at gå ind og se en VOD af 3. map i OG mod Falcons i går hos Wonderbai, hvor ham og Coach forsøger at holde kampen oppe og caste CS til 400 seere når klokken er over midnat. Det var en meget særlig oplevelse.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.