
Talenter taber trods Fessors 30-bombe
fnatic Rising med Maze i spidsen har spillet sig i den øvre finale i WePlay Academy League Season 5, efter de nedlagde Astralis Talent 2-1 med præcis 90 runder spillet.
Det var en utrolig tæt kamp mellem de to akademi-hold, hvor Astralis startede med at tage eget map pick, Ancient, i overtid 19-16.
Herefter var det fnatic Rising's tur til lige nøjagtig at hive deres map, Vertigo, hjem i ordinær spilletid 16-14.
One-man-show på Overpass
Stortalentet Fessor var ikke prangende på første map, som Astralis alligevel formåede at vinde, men som kampen skred frem, løftede han gradvist niveauet, og på tredje og sidste map, Overpass, blev det et ligefremt uhyggeligt one-man-show fra danskeren.
Her endte Fessor nemlig med at skyde hele 33, hvilket gav ham en ADR på over 140 og en rating på 1,97 - og det til trods for at fnatic Rising vandt mappet med cifrene 16-9.
I det, der endte med at blive sidste runde, gjorde han alt, hvad han kunne for at holde kampen i live, da han i en 1v4 lavede nedlagde tre med Deaglen, før en HE-granat gjorde det af med danskeren.
Se sidste runde her:
Resultatet betyder, at fnatic Rising møder vinderen af BIG Academy mod Spirit Academy i øvre bracket, mens Astralis Talent spiller om overlevelse mod taberen i nedre bracket lørdag kl. 15:00.