
Astralis Talent tager overbevisende sejr
Astralis Talent var klare favoritter forud for lørdagens duel mod tyrkiske Eternal Fire Academy, og det var da også til at mærke på det unge mandskab, der aldrig for alvor lukkede tyrkerne ind i opgøret.
Opgøret fandt sted på Nuke, hvor Astralis Talent komfortabelt sikrede sig en 16-7-sejr og dermed tre point.
Astralis Talent fik en drømmestart på T-siden af Nuke, og de hentede således ni ud af de første ti runder, hvorfor det så svært ud for Eternal Fire Academy, der dog fik pyntet på stillingen lige før pausen.
Bagud med 10-5 var der altså lang vej hjem for Eternal Fire Academy, der allerede i pistolrunden i 2. halvleg blev skudt ud af en brandvarm Altekz.
Se det klip med Astralis Talents voice comms lige her:
Herfra var det alene et spørgsmål om tid, før Altekz og co. kunne krones som sejrsherrerne, hvilket samtidig sender danskerne op på 12 point i gruppe A.
Søndag venter endnu en udfordring i WePlay Academy League, når Astralis Talent 19:45 brager sammen med MOUZ NXT.
Her kan de med en sejr skyde sig endnu tættere på at sikre sig en af de eftertragtede playoff-pladser.
Stillingen i Gruppe A:
