vigg0 og co. var storfavoritter mod Eternal Fire Academy.

Danskere henter pligtsejr*

Astralis Talent var storfavoritter i tirsdagens kamp mod Eternal Fire Academy.

Astralis Talent havde alt at tabe, da de tirsdag aften skulle i ilden i WePlay-ligaen.

Her ventede nemlig tyrkiske Eternal Fire Academy. En organisation, der ikke har bogført en HLTV-sejr siden 10. januar, hvorfor de unge Astralis-spillere var kæmpe favoritter forud for opgøret.

Netop favoritværdigheden levede de også op til, da de hentede den første sejr i indeværende sæson af WePlay Academy League.

Eternal Fire Academy
13 - 16
Astralis Talent
Alle maps
Eternal Fire Academy K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Emrecan 'EMSTAR' Çalışkan 22 - 21 +1 95.8 65.5% 1.25
Ahmet 'cyber' Akpınar 21 - 22 -1 69.5 62.1% 0.99
Samet 'jottAAA' Köklü 19 - 24 -5 66.3 72.4% 0.99
Can 'Cizzx' Pars 14 - 19 -5 59.6 65.5% 0.87
Ali 'Wicadia' Haydar Yalçın 19 - 22 -3 64.8 65.5% 0.82
Astralis Talent K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Frederik 'Fessor' Sørensen 27 - 21 +6 105.0 82.8% 1.42
Danmark Alexander 'Altekz' Givskov 23 - 16 +7 77.6 75.9% 1.23
Danmark Mikkel 'MistR' Thomsen 20 - 20 +0 75.7 75.9% 1.09
Danmark Victor 'vigg0' Bisgaard 20 - 23 -3 81.1 72.4% 0.99
Danmark Benjamin 'brzer' Jensen 18 - 15 +3 56.1 72.4% 0.98

Det skete på Mirage, hvor det var danskerne, der kom bedst fra start. Med en 10-5-føring ved pausen lignede det sågar en hurtig gentagelse af organisationens sidste mange kampe.

Så let skulle det dog ikke være for danskerne, da cyber og co. hæderligt forsøgte at spille sig tilbage i opgøret frem til stillingen 12-12, hvorfra Astralis Talent trykkede på speederen og til slut tog en 16-13-sejr.

Dust2.dk er siden artiklens publicering blevet gjort opmærksom på, at Eternal Fire har skiftet store dele af deres holdkort, hvorfor holdets nuværende core ikke er en del af den lange stime af nederlag.

#1(Med 2 svar)
26. juli 2022 kl. 23:19
JakobHelms
Er det ikke lidt akavet at nævne, at Eternal Fire Academy ikke har vundet siden januar, når nu det her lineup er 5 helt nye spillere, som kun har spillet gårsdagens kamp mod MOUZ NXT? Det niveau, de har, har jo intet at gøre med hvad fem andre spillere har fået det sidste halve år til at gå med.
#2(Med 1 svar)
26. juli 2022 kl. 23:59
str1x
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Jo. Det er en blunder fra min side!
#3(Med 0 svar)
27. juli 2022 kl. 03:53
JakobHelms
Det kan jeg godt forstå - det er heller ikke nemt at følge med i hvad der sker i bunden af akademi-ligaen, og jeg fangede det også kun, fordi jeg kunne huske at EMSTAR var en af dem, som Eternal Fires mainhold hev ind, da de ikke kunne finde en femtemand, og forsøget med deres spillere fra akademi-holdet ikke virkede :-).
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.