sycrone starter sin sommerferie i dag.

"Vi har slået bedre hold end Astralis ud af turneringen"

sycrone var stolt af sit hold trods nederlaget til Astralis. Den danske coach mente, at nerverne blev afgørende i udfaldet af kampen.

Selvom det var en forståeligt skuffet sycrone, der måtte se sit hold slået ud i kvartfinalen af IEM Cologne 2022, så går han til sommerferie med løftet pande, da MOUZ indfriede målet med et dybt run ved en af de store turneringer i første halvår af 2022.

Vi kan bestemt være tilfredse med at nå kvartfinalen. At stå her i dag med følelsen af, at vi rent faktisk godt kunne have vundet over Astralis og stå i en semifinale, det er kæmpe stort. Det er noget, vi har kæmpet for hele halvåret. Vi har virkelig haft svært ved at lave et godt run, og så endelig at præstere det her på hjemmebane, det er rigtig stort.

Havde du regnet med, at det blev så tæt, som det gjorde?

Ja, jeg tror det kogte lidt ned til, om vi kunne håndtere nerverne eller ej. Jeg er ret overbevist om, at begge hold ville komme til at være nervøse, men undervejs har vi slået måske bedre hold end Astralis ud af turneringen, så vi kunne sagtens spille op mod Astralis og potentielt slå dem ud.

sycrone blev hentet op fra MOUZ NXT som head coach for førsteholdet, da mithR valgte at træde et skridt ned af ranglisten. Med sig hev han torzsi og JDC op fra akademi-holdet, og det er sycrone godt tilfreds med.

Jeg er stolt af dem. At det vi har arbejdet hårdt for, det virker. Det er også kæmpe optur at vide, at vi har et rigtig godt akademi-hold. At vi i MOUZ har to gode hold.

Jeg bruger meget tid sammen med TOBIZ (MOUZ NXT's coach, red.), og vi har meget sparring og snakker frem og tilbage. Det giver en del, og det er super fedt at have to spillere med derfra. De kender mig, jeg kender dem, og vi har bare et godt work flow.

Og hvordan var det så at spille i arenaen?

Største CS-oplevelse jeg nogensinde har haft!

#1(Med 0 svar)
15. juli 2022 kl. 21:51
JakobHelms
Havde helt glemt hvem det var Mouz havde slået ud - Heroic, Vitality og NIP. Sgu noget af en tur.
#2(Med 1 svar)
15. juli 2022 kl. 22:11
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Også svært at spille mod den uofficielle verdens bedste rifflespiller. :P
Ej det var en tæt kamp, kunne sku være gået begge veje, synes også mouz har slået gode hold. Så synes godt de kan se tilbage på det i en hvis grad af succes.
#3(Med 0 svar)
15. juli 2022 kl. 22:31
DanskHammer
Syntes egentlig både Mouz og Astralis kan se tilbage på IEM med god samvittighed.. De 2 sammen med Movistar og Liquid er egentlig overraskende at havde blandt de sidste 8 hold hvis man ser på deltagende hold.
Jeg er bestemt ikke fan af hvad Astralis har præsteret i 2022, men det må være en succes for dem at nå en semifinale i Køln. Det er mere end godkendt.

Men jeg forventer også at både Astralis og Liquid/Movistar ryger ud i morgen og finalen bliver Navi mod Faze - en kamp Top-CS anno 2022 fortjener i en stor finale. :)
#4(Med 0 svar)
15. juli 2022 kl. 23:01
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
MOUZ kan være stolte over deres run!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.