Lidt voldsomt, hvis vi SKAL melde ud, hvad alle samarbejder giver, men jeg vil gerne forsøge at tage dig lidt med gennem processen.
Vi har selv jagtet aftalerne med DR og TV2, vi har faktisk hyret en konsulent til at hjælpe os med at angribe sådan en dialog og sparke de rigtige døre ind.
Jeg tror alle herinde godt er klar over, at det er en hård kamp at drive en org på sub-top niveau. På samme måde er det jo også svært at drive en liga som fx vores. Der er simpelthen bare en begrænset interesse for holdene og spillerne under Astralis og Heroic. Så vi har rigtig gerne ville have en aftale med en stor TV-station for at udbrede kendskabet til de danske hold og spillere. Jo flere, der interesserer sig for dem, jo større sponsoraftaler kan alle lave og det smitter godt af på hele fødekæden.
Når vi skal ud og hente flere partnere, som både kan skyde i præmiepuljen men som også kan hjælpe os med andre udgifter til fx at hæve niveauet i produktionen, så kan vi ikke gå efter de "nemme" penge hos bettingselskaber, der ikke har en dansk licens. Det må vi ikke, da vores målgruppe er dansk. Og ja, jeg tillader mig at kalde det for nemme penge, for vi bliver løbende kontaktet af dem, og deres pung er bare dyb. Det skal ikke opleves som whine, det er bare for lige at sætte i perspektiv til visse turneringer I fx ser.
Vi skal virkelig kæmpe for at lande nye aftaler, og der giver en stor dansk TV-station altså noget. Det viser, at når vi fortæller, at det her er stort og det er de næste danske stjerner, vi følger, så er det rigtigt. Og det gør en forskel, når vi skal åbne en dialog - det kan vi mærke. Det samme gælder med Ekstra Bladet-aftalen, vi også har kæmpet meget for. Spørgsmålet er jo så, hvor stor en forskel det gør, det kommer vi jo til at evaluere på, men vi oplever, at marketingscheferne en langt mere åbne, når vi viser, at Ekstra Bladet og TV2 også har købt ind på projektet.
Og det samme håber vi jo, at holdene kan bruge, når de skal pitche for potentielle sponsors og forlænge med nuværende.
Derudover er der også elementet at give spillerne en stor oplevelse, når de kan vise venner, familie osv. at de er på ZULU. Det har været en stor prioritet for os at få sikret, at finalen kommer på ZULU.
Angående seertal, så kommer jeg ikke til at smide dem ud offentligt, men det har været meget bedre, end når vi selv sender en finale på Twitch. Og her skal I også huske på, at vi, nuværende partnere og alle andre firmaer vi forsøger at få med ikke er vildt interesseret i udenlandske seere. Vi henter jo penge fra firmaernes danske budgetter og vi skal ramme danske seere. Så det er selvfølgelig fint, at der sidder, lad os bare sige 50.000 unikke seere, men det vil jo være totalt svindel, hvis vi giver POWER det tal og ikke lige fortæller, at 75% er russere, der har bettet på kampen.
Nu blev det ret langt, men for lige at opsummere, så håber vi at aftalen giver:
- Øget interesse for dansk sub-top CS
- Bedre mulighed for at sparke døre ind for både os og orgs
- Flotte seertal på særligt finalen