
k0nfig-opvisning sikrer sejren
Astralis fik en perfekt start på gruppespillet ved IEM Cologne, efter de netop har slået FURIA i deres åbningskamp i gruppe B.
Efter torsdagens første gruppekampe var tiden kommet til at få Astralis i ilden, og opgøret mod brasilianerne, som Astralis ikke har vundet over i år, begyndte på Nuke.
Her leverede Astralis noget, som de ikke har været synonym med store dele af dette år. De fik nemlig fremvist en fornem T-side, efter de tog 10 runder inden pausen og herefter fik lukket mappet med cifrene 16-8.
k0nfig i storform
Ligesom i opgøret mod BIG var k0nfig i hopla og gjorde konstant ondt på arTs tropper.
Kampen fortsatte på Mirage, og her fortsatte Astralis det fine spil. Nok engang var k0nfig i storform, men blameF leverede også varen.
Det var dog også til at se, at FURIA følte sig bedre tilpas på Mirage, hvor brasilianerne også bed en smule fra sig.
Det holdt dog kun til sidebyttet, for endnu engang var Astralis i forrygende form - også på T-siden.
Den danske dominans fortsatte opgøret ud, og Astralis tog andet map 16-13 og dermed vandt kampen 2-0.
Sejren sender Astralis videre i upper bracket, hvor de lørdag møder Cloud9. FURIA må en tur i lower bracket, hvor de møder Outsiders.