b0RUP gav en hånd med hos MASONIC, da de spillede sig videre i den åbne kvalifikation.

Tidligere Heroic-spiller skyder MASONIC videre

Den første åbne kvalifikation i ESL Challenger Melbourne blev skudt i gang torsdag aften.

Der er under to måneder til ESL Challenger Melbourne, og jagten på deltagerholdene er nu gået ind.

Torsdag aften blev den første af de to åbne kvalifikationer for den europæiske region skudt i gang, og her var der en række danske hold med på serveren.

Allerede i runde fire af kvalifikationen var der et opgør på programmet, som til hver en tid ville være et topopgør i POWER Ligaen.

Her krydsede SASHI og Tricked nemlig klinger, og det var førstnævnte, der trak sig sejrrigt ud af det opgør.

I den efterfølgende kamp var det dog MASONIC, som ventede på SASHI, og her fik cabbi og co. hævn for sidste sæsons finalenederlag i POWER Ligaen, da de tog sejren 16-11.

Sejren sender MASONIC videre til andendagen i kvalifikationen, hvor de nu er to kampe fra en plads i den lukkede kvalifikation.

Den første kamp af de to er fredag aften, hvor russiske TAG venter.

Desuden er også Sprout videre til andendagen, hvor de fredag aften står overfor EC Kyiv.

Ferieramte holdkort

Ferien ser dog ud til at have gjort sit indhug i holdkortene for flere af holdene. Tricked havde TMB med i stedet for PR1mE, mens Vaegten hjalp til hos SASHI som erstatning for scott.

MASONIC måtte i kvalifikationen undvære notaN, men den plads blev fyldt ind af den tidligere Heroic-spiller b0RUP, der også tidligere har hjulpet MASONIC-mandskabet.

Flere store navne

Foruden de mange mandskaber fra POWER Ligaen var der også flere andre nævneværdige navne med på serveren.

Blandt andre JW og flushas EYEBALLERS-projekt, ligesom også Tokyo Revengers med MSL, Nodios, oskar, suNny og supra var blandt deltagerne.

Der var desuden også et hold indskrevet som CopenhagenFlames bestående af flere divisionsspillere fra POWER Ligaens divisioner.

Dust2.dk har været i kontakt Steffen Thomsen, direktør i Copenhagen, men han afviser kendskab til startfemmeren.

Sidst men ikke mindst var et mixhold med buzz, birdfromsky, Zyphon, kristou og niko med og nåede fjerde runde.

Flere af de danske resultater her:

Runde 2:

  • Atlantic (zibron, Anlelele, Tauson, GiZM0, kroK)

  • CopenhagenFlames (emili0, FBM, sweeetie, hudzz, BlazE--)

  • Kaninsmør (Scr0b, LUMSEN, lund, mahhe, LeakZ)

Runde 3:

  • Struggletony (larsen, wAGNR, CeyL, holzt, TRASHMANSUCK)

Runde 4:

  • Mix123 (kristou, buzz, birdfromsky, Zyphon, niko)

  • Tricked (Lucky, kwezz, IceBerg, kiR, TMB)

Runde 5:

  • SASHI (alexsomfan, jarko, Ryxxo, Patti, Vaegten)

Stadig med:

  • MASONIC (cabbi, b0RUP, Queenix, J3nsyy, kraghen)

#1(Med 2 svar)
8. juli 2022 kl. 09:55
DanskHammer
Shit det virker rodet med spillere fra andre hold der optræder i andre omfang.. Virker total amatøragtigt at det er muligt.
#2(Med 1 svar)
8. juli 2022 kl. 10:24
Lord_Nygaard
Tænker det har en del med sommerferien at gøre. De fleste af disse spillere, har jo ikke fuldtidskontrakter og har ikke samme playerbreak som de helt store hold.
#3(Med 0 svar)
8. juli 2022 kl. 11:51
DanskHammer
Ja men jeg kan forstå det med free Agency players der gør det.. Ikke de hold hvor halvdelen er på kontrakt andetsteds.. Det er så amatøragtigt i mine øjne..
#4(Med 0 svar)
8. juli 2022 kl. 14:09
Hunt
Hvorfor er Ecstatic ikke bare selv med?
#5(Med 3 svar)
8. juli 2022 kl. 17:28
MemphisONE
DanskHammer det eneste der er amatøragtigt agtigt og negativ at se på er DIG. At man hiver en standin fordi der er sommerferie og stadig vælger at holde sig i gang, selvom man har en 5. mand som er på ferie er da alt andet end amatøragtigt. Det viser nemlig en vilje om man stadig vil holde sig i gang, selvom man har sommerferie lige nu.
#6(Med 1 svar)
9. juli 2022 kl. 14:59
DanskHammer
Nej din bot.. Amatøragtigt er det at man i en proffesionel del af en sport kan hive spillere ind på kryds og tværs midlertidigt.
Det jeg taler om er spillere der er på kontrakt et andet sted, men som lige en enkelt dag kan spille for andre. Zyphon er hos Flames - til salg eller ej - Birdfromsky er Ecstatic spiller..
Derudover lykkedes det for nogle at tilmelde et hold med navnet CopenhagenFlames - noget som arrangør skulle have forbudt med det samme. Det er amatøragtigt for den neutrale interesse.
#8(Med 0 svar)
9. juli 2022 kl. 17:58
Nordby
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Jeg går slet ikke ind i resten af jeres samtale, har bare et spørgsmål. Zyphon må ikke sidde og hygge sig med at spille kvalifikationer med nogle mates, fordi han har en kontrakt til en orginisation som ikke har et hold PT, eller hvordan skal man forstå din kommentar.
#7(Med 0 svar)
9. juli 2022 kl. 17:52
MENIX
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Please, brug svar knappen - det gør alting nemmere :D.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.