Den garvede finne bliver i organisationen.

Succesmandskab forlænger med træner

Den succesrige organisation forlænger aftalen med hjernen bagved spillerne.

ENCE har i 2022 været igennem en rygende udvikling, og organisationen har sågar, hvis man kigger på sportslig konsistens, aldrig haft det bedre.

Det skyldes blandt andet holdets coach, 29-årige sAw, der nu har landet en ny kontrakt med ENCE, hvorfor han fortsætter som træner på holdet.

Det annoncerede ENCE på deres hjemmeside tirsdag eftermiddag.

Om kontraktforlængelsen skriver ENCE blandt andet:

Saha (red. sAw) har spillet en helt central rolle i opbygningen af CS-holdet, som vi kender det i dag. 2021 var en god demonstration af sAw's evne til at guide og lede holdet.

Snappi, holdets danske IGL, beskriver hovedpersonen således:

Jeg synes, vi er heldige med at have Eetu (red. sAw). Mange trænere er enten gode taktisk eller socialt, men med Eetu får man det hele. Han er i verdensklassen, og han hjælper mig med at slappe af, når der er behov for det, mens han også eleverer min calling og mit generelle gameplay til nye højder.

ENCE var senest i ilden ved BLAST Premier Spring Final 2022, hvor det blev til en 5. - 6. hold for det europæiske mandskab efter et 2-0-nederlag til Vitality.

Næste opgave for sAw og co. bliver Roobet Cup 2022, hvor hold som FaZe, Astralis og Cloud9 blandt andre deltager.

ENCE består fortsat af:

  • Danmark Snappi

  • Maden

  • dycha

  • hades

  • Spinx

  • sAw (coach)

#1(Med 0 svar)
22. juni 2022 kl. 00:08
JakobHelms
Som ventet. Han er ved at skabe sig en god profil som en træner, der evt. senere hen kunne ryge til en af de orgs, der hører til i de højere luftlag - Snappi lovpriser ham jo igen og igen, og resultaterne er der i den grad!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.