
Spirit præsenterer ny AWP'er
Det bliver det ukrainske talent w0nderful, der fremover skal svinge AWP'en for Spirit.
Det har det russiske hold løftet sløret for tirsdag eftermiddag.
Efter majoren, hvor Spirit overraskede de fleste og nåede semifinalen, kom det om muligt som en endnu større overraskelse, at degster og Spirit gik hver til sit. Årsagen var, at Spirit rykker fra Rusland til Serbien, og det var den russiske stjerne-AWP'er ikke klar til.
Erstatningen for degster har Spirit fundet i den blot 17-årige w0nderful, som senest tørnede ud for ukrainske Hellraisers.
Hellraisers indstillede sine CS:GO-aktiviteter kort efter Ruslands invasion af Ukraine i februar, og siden da har alle spillerne været frie af deres kontrakter.
Fremhævet af stjerne
w0nderful var med længder Hellraisers-mandskabets bedste individuelle spiller og kunne notere sig en gennemsnitlig rating på 1.31.
Det hører dog med, at det ikke har været mod top 50-modstandere.
I januar tiltrak w0nderful sig yderligere opmærksomhed, da han blev nævnt af YEKINDAR som et navn at holde øje med i forbindelse med HLTV's top 20-liste.
w0nderfuls debut i Spirit-trøjen ser umiddelbart ud til at være play-in-stadiet ved IEM Cologne, som skydes i gang i juli.
Spirits holdkort er nu:
-
chopper
-
magixx
-
s1ren
-
Patsi
-
w0nderful
-
hally (coach)
-- -
degster (Bænket)